Dennis Hopper | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Dennis Lee Hopper |
Født | Dennis Lee Hopper 17. maj 1936 Dodge City, Kansas, USA |
Død | 29. maj 2010 (74 år) Venice, Californien, USA |
Dødsårsag | Prostatakræft |
Gravsted | Jesus Nazareno Cemetery |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Kansas |
Politisk parti | Republikanske parti |
Ægtefælle | Brooke Hayward (1961-1969, skilt) Michelle Phillips (1970, skilt) Daria Halprin (1972-1976, skilt) Katherine LaNasa (1989-1992, skilt) Victoria Duffy (1996-2010, skilt) |
Børn | Tre døtre og en søn |
Uddannelsessted | Lee Strasberg Theatre and Film Institute, Actors Studio, Helix High School, Kansas City Art Institute |
Beskæftigelse | Skuespiller, instruktør, kunstner |
Aktive år | 1954-2010 |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste mandlige birolle (11. februar 1987) National Society of Film Critics Award for bedste mandelige birolle (1986) Independant Spirit prisen for bedste mandlige hovedrolle (1987) Oscar for bedste originale manuskript (16. februar 1970) Directors Guild of America Award for Outstanding Directing – Feature Film (1969) med flere |
Udmærkelser | MTV Movie Award for Best Villain (1995) Kommandør for Kunst- og Litteratur National Society of Film Critics Award for bedste mandelige birolle (1986) Stjerne på Hollywood Walk of Fame (26. marts 2010) Golden Raspberry Award for værste birolle (1995) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Dennis Hopper (født 17. maj 1936 i Dodge City, Kansas, død 29. maj 2010) var en amerikansk skuespiller.
Hopper begyndte at optræde på tv som teenager. Der har hersket forvirring om, hvornår han fik sin filmdebut, og flere steder kan man læse, at han debuterede i kultfilmen Johnny Guitar fra 1953. Ifølge et interview med Hopper fra 2008 er det dog en fejl, da han først debuterede i 1955 i Vildt blod, hvor han spillede sammen med James Dean.[1] Hopper og Dean blev nære venner under denne film, og de spillede begge med i Giganten i 1956. Efter James Deans død overtog Dennis Hopper sin døde vens attituder og blev snart så temperamentsfuld, at hans strålende karriere var på vej til at forsvinde.
I en periode arbejdede Hopper som filminstruktør, men blev berygtet for undertiden at tage en scene om næsten 100 gange, inden han var tilfreds. Med vennerne Peter Fonda og Jack Nicholson foran kameraerne besluttede Hopper at instruere sin egen film, og med så lavt et budget som 400.000 dollars filmatiserede han i 1969 Easy Rider, en provokerende, narkoinficeret tur gennem et USA, som var delt i spørgsmålet om Vietnamkrigen. Filmen indspillede omkring $60 millioner, og Hopper var ikke længere en paria i amerikansk film. I 1971 indspillede han sin selvbiografi, American Dreamer. I de følgende år gik det igen nedad med Hoppers karriere og hans ustyrlige privatliv. I 1986 vendte Hopper tilbage i en stor rolle som den psykopatiske Frank Booth i David Lynchs mesterværk Blue Velvet. Hans rolle som en alkoholiseret assistenttræner i basketball-dramaet Hoosiers indbragte ham en Oscar-nominering.
26. marts 2010 blev det offentliggjort, at Hopper var døende af prostatakræft, og at han kun vejede 45 kg. Samme dag fik han, som nummer 2403, en stjerne på Hollywood Walk of Fame, og han var selv tilstede ved ceremonien.
Dennis Hopper døde, 74 år gammel, i sit hjem i Venice, Californien den 29. maj 2010 – klokken 8.15, lokal tid. Han var på dødslejet omgivet af familie og venner.