Back Keurajeuën Bizantium ACE Бизантие Империэ ADY Bisantynse Ryk AF Byzantinisches Reich ALS ቢዛንታይን መንግሥት AM Imperio Bizantín AN Constantinopolis Rice ANG الإمبراطورية البيزنطية Arabic لإمبراطورية لبيزنطية ARY امبراطوريه بيزنطيه ARZ
Byzantinske Rige Βασιλεία Ῥωμαίων Βυζαντινή Αυτοκρατορία | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Imperium | |||||||||
| 395–1453 | |||||||||
 Dynastiet Palaiologos' flag
 Dynastiet Palaiologos' våbenmærke
| |||||||||
Motto: Βασιλεὺς Βασιλέων Βασιλεύων Βασιλευόντων | |||||||||
 Det Byzantinske Rige i 555 | |||||||||
| Hovedstad | Konstantinopel | ||||||||
| Sprog | Før 600-tallet: Latin Efter 600-tallet: Græsk | ||||||||
| Religion | Kristendom | ||||||||
| Regeringsform | Kejserrige | ||||||||
| Kejser | |||||||||
| Arcadios | |||||||||
| Justinian | |||||||||
| Basileios II | |||||||||
| Konstantin XI | |||||||||
| Historie | |||||||||
• Etableret | 17. januar 395 | ||||||||
• Ophørt | 29. maj 1453 | ||||||||
| |||||||||
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige. Der foreligger ikke nogen formel grundlæggelse. Riget omfattede alle de romerske provinser i Afrika, Egypten, de romerske provinser Thrakien, Moesien, Dacia, Makedonien og Achaia vest for Bosporus samt de nærøstlige provinser, herunder Kyrenaika. Illyrien var delt mellem det øst- og vestromerske Rige.
Befolkningen i Det Byzantinske Rige kaldte sig selv for "romere". Termen "Det Byzantinske Rige" blev opfundet efter rigets kollaps.
Det Byzantinske Rige er Romerriget med et stærkt islæt af græsk kultur krydret med kristendom.
Det Byzantinske Rige havde en levetid på over 1.000 år. I 395 e.Kr., da Romerriget blev delt sidste gang, begyndte Det Vestromerske Rige at kollapse allerede i 400-tallet, hvorimod Det Østromerske/Byzantinske Rige modstod presset fra germanske barbarer og hunnerne anført af Attila. I 500-tallet ekspanderede Det Byzantinske Rige mod vest og besejrede Vandalerriget i Nordafrika og ostrogoternes kongedømme i Italien. De tog endda en del af Sydspanien. I 600-tallet var byzantinere og persere i krig med hinanden i 26 år, som udmattede begge parter, og derfor blev de let bytte for Kalifatets erobringer. Derved mistede byzantinere Mellemøsten. Samtidig formåede de slaviske folkeslag endegyldigt at bosætte sig i Balkan. I 717-718 fandt der en storstilet arabisk belejring af Konstantinopel sted, men byzantinerne påførte araberne et stort nederlag og bidrog dermed til, at kalifatet gik i småstykker. Fra slutningen af 800-tallet til 1000-tallet oplevede riget en ny militær og kulturel storhedstid. I 1071 led byzantinere et nederlag til seldsjukkerne, som vandrede ind i Anatolien. Det Byzantinske Rige generobrede det meste af de tabte områder fra seldsjukkerne og kom til at opleve en sidste storhedstid. I 1204 under det 4. korstog formåede korsfarere at indtage Konstantinopel og udplyndre hovedstaden for alle dens rigdomme. Bagefter formåede Det Byzantinske Rige aldrig at vende situationen. Det svækkede rige blev til sidst erobret af osmannerne i 1453.
Gennem sin eksistens havde Det Byzantinske Rige en avanceret højkultur, og de studerede blandt andet Platon og Aristoteles. Før og efter Konstantinopels fald i 1453 flygtede mange græske lærde til det nordlige Italien, hvorved de bidrog stærkt til renæssancen i Norditalien.