Dige

Diger er volde, mure eller dæmninger, der har til opgave at holde vandet på den ene side. I modsætning til en dæmning, der er kendetegnet ved af være opført på et vanddækket areal, er diger opført på tørt land (ved normal vandstand). Diger opføres typisk ud mod kysten samt langs floder og vandløb med vekslende vandstand (herunder tidevandssvingninger) for at undgå uhensigtsmæssige oversvømmelser. Mange havdiger, er opført i forbindelse med inddragelse af tidligere havbund fra flade kyster, bugter og fjorde til landbrugsjord, eksempelvis Vadehavet og Lammefjorden.

I mange tilfælde vil inddæmmede arealer yderst være beskyttet af en egentlig dæmning, som i mere udsatte områder suppleres af mindre diger. I andre tilfælde vil der være en overlapning af anvendelsen af begreberne dige og dæmning.

Der gives langs floder og havets kyster en stor mængde lavtliggende arealer, som ikke er egnede til bebyggelse, og hvis jordbunds frugtbarhed ikke kan udnyttes, enten fordi de som vige, søer og bugter stadig er dækkede af vand, eller fordi de oversvømmes ved højvande, således at de i heldigste tilfælde kun kan benyttes som enge, ikke til dyrkning, hvad der i reglen betaler sig bedre. Sådanne arealer kan bebygges og bringes under kultur, når det skadelige vand fjernes, og den første betingelse herfor er at forhindre vandets indtrængen over arealet ved at omgive dette med et dige.

Et inddiget areal kaldes en inddæmning, i Nederlandene "polder", i marsken kog, i Tyskland Koog.