Dolomitterne

Rosengarten, som ses her, vender mod vest og farves derfor rød i solnedgangen.

Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper. Området er en del af de italienske regioner Trentino-Sydtyrol og Veneto. Det højeste bjerg i Dolomitterne er Punta Penia, i bjergkæden Marmolada, der er 3.343 m over havet.[1][2][3]

Bjergene består hovedsageligt af hævede koralrev, som blev dannet i Tethyshavet i løbet af Trias-perioden. Bjergarten kaldes for dolomit, og den bliver brudt og forhandlet i knust form (under navnet dolomitkalk) på grund af et værdifuldt indhold af magnesiumcarbonat. Selve navnet "Dolomitterne" stammer fra den franske geolog, Deodat de Dolomieu (1750-1801). Først med hans beskrivelse af dolomit som bjergart, fik bjergkæden sit nuværende navn, mens den tidligere blot havde heddet Monti pallidi (= "Blege bjerge").

  1. ^ "museomarmoladagrandeguerra.com". Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
  2. ^ "canazei.com, The Marmolada". Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  3. ^ "Dolomitiunesco.info, Marmolada". Arkiveret fra originalen 3. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.

Dolomitterne

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne