Edgar Allan Poe Amerikansk litteratur 19. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Edgar A. Perry |
Født | Edgar Allan Poe 19. januar 1809 Boston, Massachusetts, USA |
Død | 7. oktober 1849 (40 år) Baltimore, Maryland, USA |
Gravsted | Westminster Hall and Burying Ground |
Far | David Poe, Jr. |
Mor | Elizabeth Arnold Hopkins Poe |
Søskende | Rosalie Mackenzie Poe, William Henry Leonard Poe |
Ægtefælle | Virginia Eliza Clemm Poe |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Virginia, West Point |
Beskæftigelse | Essayist, novelleforfatter, forfatter, litteraturkritiker, digter, romanforfatter |
Kendte værker | The Raven The Black Cat Guldbillen |
Genre | Romaner Noveller |
Litterær bevægelse | Romantikken |
Har påvirket | Science fiction-genren |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Edgar Allan Poe (født 19. januar 1809, død 7. oktober 1849) var en amerikansk digter, skribent, redaktør, anmelder og den førende forfatter i den amerikanske romantik. Han er bedst kendt for sine fortællinger om det makabre og var en af de første amerikanere, der eksperimenterede med novelleformen.
Poe regnes som foregangsmand til den moderne kriminalgåde med sin novelle Dobbeltmordet i Rue Morgue (The Murders in the Rue Morgue). Han har også fået æren for at bidrage til udviklingen af science fiction.[1] Han interesserede sig også for kryptologi, og hans novelle Guldbillen (The Gold-Bug) indeholder et klassisk eksempel på kryptoanalyse. Han har blandt andet skrevet digtene Dream-land, The Raven, Annabel Lee og An Enigma. Flere af digtene kredser om en mands besættelse af en død kvinde. Poe døde i en alder af 40 år, og årsagen til hans død er usikker.