Edwin McMillan | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Edwin Mattison McMillan 18. september 1907 Redondo Beach, Californien |
Død | 7. september 1991 (83 år) El Cerrito, Californien |
Dødsårsag | Komplikationer ved diabetes mellitus |
Gravsted | Sunset View Cemetery |
Nationalitet | Amerikansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | California Institute of Technology Princeton University |
Akademisk vejleder | Edward Condon |
Medlem af | National Academy of Sciences (fra 1947), American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society, American Physical Society |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Forskningsområde | Kemi |
Deltog i | Manhattan Project |
Arbejdsgiver | University of California, Berkeley |
Arbejdssted | University of California, Berkeley Berkeley Radiation Laboratory |
Kendt for | Opdagelsen af neptunium, det første transurane element |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i kemi (1951) Atoms for Peace Award (1963) National Medal of Science (1990) |
Nobelpris | Kemi 1951 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Edwin Mattison McMillan (født 8. september 1907, død 7. september 1991) var en amerikansk fysiker og nobelprismodtager, der var den første som fremstillede et af de transurane grundstoffer, neptunium (93). Sammen med Glenn T. Seaborg modtog han nobelprisen i kemi i 1951 for denne opdagelse.
Han dimitterede fra California Institute of Technology og blev herefter ph.d. fra Princeton University i 1933, hvorefter han blev ansat i Berkeley Radiation Laboratory. Her var han med til opdagelsen af de stabile oxygen-15- og beryllium-10-isotoper. Under 2. verdenskrig arbejdede han på radarer på MIT Radiation Laboratory, og på sonar på Navy Radio and Sound Laboratory. I 1942 blev han en del af Manhattan Project, der var et forsøg på at skabe atombomber og hjalp med at skabe projektets Los Alamos Laboratory, hvor bomberne blev designet. Han ledede grupper der arbejdede på atomhåndvåben og deltog også i atomvåben baseret på implosionsteknologi.
McMillan var med til opfinde synkrotronen med Vladimir Veksler. Han vendte tilbage til Radiation Laboratory efter krigen, og byggede dem. I 1954 blev han udnævnt til en områdedirektør for Radiation Laboratory, og blev herefter vicedirektør i 1958. Da Lawrence døde dette år blev han direktør og beholdt den titel frem til sin pension i 1973.