Elbil

En elbil under opladning

En elbil (forkortelse af elektrisk bil) er en bil, der kører på elektricitet, og som derfor er meget støjsvag. Elbilen har i modsætning til traditionelle bilers forbrændingsmotor, en elmotor. I næsten alle tilfælde drives den elektriske motor af batterier, som er forbundet med motoren. Den udleder ikke emissioner, udover hvad elproduktionen og produktionen af selve bilen (især batteriet) forårsager. Det vil sige, at hvis en elbils strøm er fra vedvarende energi (vindmøller, solceller osv.), udleder den ingen CO2 udover produktionen. En bil, der delvis kører på el, kaldes en hybridbil. Hybrid fås i to typer, ren hybrid og plugin-hybrid. Pluginmodellen kan oplades og køre på ren strøm, distance afhængigt af model og kørsel. Disse må derfor parkere på pladser beregnet for elbiler. Dette gælder ikke den rene hybrid, hvor benzin/dieselmotoren starter og stopper automatisk efter behov.

Foreningerne De Danske Bilimportører, Dansk Elbil Komite, Dansk Elbil Alliance, ElbilBy og FDEL har i mange år arbejdet for at udbrede kendskab til og anvendelse af elbiler.


Elbil

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne