Eleonore Tscherning Den danske guldalder | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. juli 1817 Helsingør, Danmark |
Død | 3. juli 1890 (72 år) København, Danmark |
Far | Adam Tobias Lützow |
Ægtefælle | Anton Frederik Tscherning |
Børn | Anthonore Christensen, Sara Ulrik, Johan Andreas Tscherning, Eilert Adam Tscherning |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Fritz Petzholdt, Christine Løvmand |
Beskæftigelse | Kunstmaler, selvbiograf |
Elever | Anthonore Christensen, Sara Ulrik |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Eleonore "Nore"[1] Christine Tscherning, døbt Hansen og senere navngivet Lützow (født 4. juli 1817 i Helsingør, død 3. juli 1890 i København) var en dansk maler, gift med krigsminister Anton Frederik Tscherning.
Hun blev som ung undervist i tegning og maleri af sin kusine, Christine Løvmand og begyndte som blomstermaler, men skiftede snart til landskabsmaleri. Hun var ven med og blev inspireret af folk som Læssøe, Lundbye og Skovgaard. Hun arbejdede med kopiering af billeder, men var også en flittig friluftsmaler og arbejdede ude i naturen foran motivet. Hun debuterede anonymt på Charlottenborg Forårsudstilling i 1842 og udstillede her hvert år frem til 1849, snart også under eget navn, som en af de første kvindelige kunstnere.
Eleonore blev i 1845 gift med sin 22 år ældre fætter, A.F. Tscherning, og maleriet kom efterhånden til at fylde mindre, mest fordi husholdning og selskabelige forpligtelser kom til at fylde i hendes liv. Fra midten af 1860'erne og cirka tyve år frem fungerede hun dog som dekorationsmaler på P. Ipsens Terracottafabrik, hvor hun også uddannede elever, samtidig med at hun underviste sine børn, hvoraf to døtre også blev anerkendte malere.
Eleonore Tscherning er også efter sin død anerkendt for sin kunst med flere udstillinger.[2]