England i middelalderen

England i middelalderen er Englands historie fra slutningen af 400-tallet til begyndelsen af tidlig moderne tid i 1485. Da England voksede frem efter Romerrigets fald, hang økonomien i laser, og mange byer var forladt. Efter århundreder med germansk migration begyndte der at opstå ny identitet og kultur. Det udviklede sig til kongeriger, der kæmpede om magten. En rig kunstnerisk kultur blomstrede under angelsakserne, der producerede episke digte som Beowulf og sofistikerede metalarbejder. Angelsakserne konverterede til kristendommen i 600-tallet, og klostre blev opført over hele England. I 700- og 800-tallet blev landet hærget af vikinger, og kampene varede i flere årtier. Wessex blev det mægtigste kongerige, og det fik en engelsk identitet til at vokse. På trods af gentagne arvekriser og danerne, der fik magten i begyndelsen af 1000-tallet, var England i 1060'erne en magtfuld centraliseret stat med et stærkt militær og en stærk økonomi.

Den normanniske erobring af England i 1066 førte til, at den angelsaksiske elite blev besejret og blev erstattet med normannisk og fransk adel og deres tilhængere. Vilhelm Erobreren og hans efterfølgere overtog det eksisterende statssystem, undertrykte lokale oprør og beherskede befolkningen fra en række borge. De nye herskere introducerede en feudal tilgang og afskaffede slaveri, men skabte en langt bredere gruppe ufrie arbejdere med livegenskabet. Kvindens position i samfundet ændrede sig, da love om land og herredømme blev ændret. Englands befolkning blev mere end fordoblet i 1100- og 1200-tallet, og det fik byerne til at vokse og handlen til at blomstre. Det blev hjulpet på vej af den middelalderlige varmeperiode i Nordeuropa. Nye klostre blev bygget, mens kirkelige reformer førte til spændinger mellem ærkebiskopper og konger. På trods af udviklingen i England og det juridiske system førte det til borgerkrige og tabet af Normandiet.

I 1300-tallet kom stor hungersnød og den sorte død, som udryddede omkring halvdelen af Englands befolkning. Det medførte økonomisk kaos og underminerede den gamle politiske orden. Social uro fulgte og resulterede i Peasants' Revolt i 1381, mens der med ændringer i økonomien opstod en ny landadel, og adelstanden begyndte at udøve magt via bastard feudalisme. Næsten 1.500 landsbyer blev forladt, og mange søgte nye muligheder i byerne. Nye teknologier opstod, og England frembragte store middelalderlige filosoffer og videnskabsmænd. Engelske konger gjorde i 1300- og 1400-tallet krav på Frankrigs trone. Det medførte hundredårskrigen. England havde stor militær succes, og økonomien blomstrede som følge af international handel med uld og klæde. Men i 1450 kom England i krise, da det mødte modstand i Frankrig, og en nedgang fulgte. Mere social uro brød ud før rosekrigene, der blev udkæmpet mellem rivaliserende dele af den engelske adel. Henrik 7.s sejr i 1485 markerer normalt afslutningen på middelalderen i England og begyndelsen på den tidlige moderne tid.