Europamesterskabet i fodbold 2004 UEFA EURO 2004 | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) | Portugal |
Dato(er) | 12. juni – 4. juli |
Antal hold | 16 (fra 51 forbund) |
Stadion(er) | 10 (i 8 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder | Grækenland (1. titel) |
Andenplads | Portugal |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 31 |
Antal scoringer | 77 (2.48 pr. kamp) |
Tilskuere | 1.156.473 (37.306 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Tjekkiet Milan Baroš (5 mål) |
Bedste spiller | Grækenland Theodoros Zagorakis |
Forrige sæson | EM 2000 |
Næste sæson | EM 2008 |
Europamesterskabet i fodbold for 2004 (EURO 2004) blev afholdt i Portugal mellem den 12. juni og 4. juli 2004. Det var det 12. europamesterskab i fodbold som afholdes hvert fjerde år under UEFA. Portugal blev udvalgt til værtsnation i 1999 foran Spanien og Østrig/Ungarn. Ligesom de to tidligere slutrundere i England og Holland-Belgien deltog 16 hold. Turneringen blev afviklet på ti forskellige stadioner i otte forskellige byer: Aveiro, Braga, Coimbra, Guimarães, Faro/Loulé, Leiria, Porto og Lissabon.
Turneringen var rig på overraskelser: Tyskland, Spanien og Italien blev elimineret i det indledende gruppespil. De forsvarende mestre Frankrig blev slået ud i kvartfinalen af Grækenland og de portugisiske værter kom tilbage efter et nederlag i åbningskampen og nåede finalen, hvor de på deres vej slog Spanien, England og Holland ud. Grækenland sikrede sig sit første europamesterskab, da de i finalen på Estádio da Luz Stadion i Lissabon vandt 1-0 over forhåndsfavoritterne og værtsnationen Portugal.