Middelalderens filosofi er den filosofiske tankegang, der udviklede sig i Europa i perioden mellem det 5. og det 15. århundrede[1][2][3]. Denne periode er ofte opdelt i to hovedafsnit: den tidlige middelalder (ca. 500-1000) og den sene middelalder (ca. 1000-1500).
Middelalderens filosofi blev i høj grad formet af samspillet mellem kristen teologi og den arv, der stammede fra græsk og romersk filosofi, især filosofi fra antikken[2]. Middelalderens filosofi var diversificeret, og den indeholdt forskellige skoler og tilgange[1]. Mens den blev formet af kristen teologi, var den også i dialog med de antikke filosoffer, og den lagde grundlaget for senere udviklinger inden for europæisk tænkning.