Danmarks 71. Folketing | |
---|---|
← 2015 2022 → | |
Folketingsvalget 2019 (5. juni 2019) – (1. november 2022) | |
Statsminister | Mette Frederiksen |
Regering | Frederiksen |
Folketingets Præsidium | |
Folketingets formand | Henrik Dam Kristensen |
1. næstformand | Karen Ellemann |
2. næstformand | Trine Torp |
3. næstformand | Rasmus Helveg Petersen |
4. næstformand | Mai Mercado[1] |
Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 valgtes 179 medlemmer af Folketinget i hele kongeriget Danmark. Heraf er 175 valgt i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.
I alt 14 partier opnåede repræsentation i Folketinget på valgdagen, heraf 10 i selve Danmark og to hver på Færøerne og i Grønland. Det er det første folketing, hvor Nye Borgerlige har været valgt til parlamentet. I løbet af denne folketingsperiode er partierne Fremad, Frie Grønne, Moderaterne og Danmarksdemokraterne blevet stiftet af medlemmer eller udtrådte medlemmer, der var blevet valgt for hhv. Liberal Alliance, Alternativet og Venstre. Grundet Jens Rohdes partiskifte til Kristendemokraterne opnåede disse også repræsentation, så i alt 19 partier var repræsenteret i løbet af folketingsperioden.
De socialdemokratiske mandater dannede mindretals- og etpartiregeringen Mette Frederiksen, med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten som støttepartier.
Beslutninger truffet af denne folketingsforsamling inkluderer godkendelsen af en række ekstraordinære beføjelser til sundhedsminister Magnus Heunicke i forbindelse med coronaviruspandemien.[2] Et politisk flertal nedsatte en granskningskommission af minksagen,[3][4] og der blev efter Instrukskommissionens undersøgelse stemt for en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og efter hendes dom erklære hende uværdig til at sidde i Folketinget.[5] Derudover blev der vedtaget en samtykkelov og en ret til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.[6] Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 igangsatte Folketinget en række tiltag, såsom en særlov for ukrainske asylansøgere, der medførte, at de ikke skal igennem det vanlige asylsystem og ikke ville blive ramt af "smykkeloven" vedtaget af det forrige Folketing.[7]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Støjberg Uværdig