Formatkunst


Formatkunst er i kunstsammenhænge en betegnelse for kunst, som følger en slags opskrift: Formatet indeholder en række invariable elementer som danner ramme for aktører og faktorer, der ændres hver gang kunstformatet bliver opsat. Udover variablerne inden for kunstformatets rammer varierer også forholdet mellem kunstformatet og tid og sted – altså de ydre rammer; et kunstformat sat op i en kunstinstitution ville adskille sig fra et kunstformat opsat på gadeplan. Andre ydre faktorer der kunne skabe ændringer i kunstformatet kunne være f.eks. af politisk karakter; et kunstformat opsat i en stat underlagt totalitarisme vil adskille sig fra en opsætning af samme kunstformat i en demokratisk stat. Kunstinstitutioner der vil opsætte et kunstformat, må være indforstået med at overholde kravet om at anvende kunstformatets originale titel, dets arkitektoniske udtryk samt metoderne, som formatkunstneren har foreskrevet, men de indre og ydre variabler opstår automatisk ved nyopsætning.


Formatkunst

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne