Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer. For at blive kategoriseret som en forureningsproces skal den være sket pga. menneskelig aktivitet. Forurening er derfor betegnelsen for en tilstand, hvor bestemte faktorer (”røg, støj og møg”) findes i så stor mængde, at det overskrider grænsen for, hvad der kan tåles. Grænsen for, hvad der er acceptabelt, kan dog forskydes. Dels kan man ændre på ydre faktorer (vedtagne grænseværdier; brugen af værnemidler), og dels kan indstillingen til forureningen ændres i takt med nye vaner (antirygekampagner; nabostøj).
Hvis problemerne skyldes naturlige forløb, kaldes de f.eks. ”naturkatastrofer”, ”ulykker” eller ”skæbne”. Forurening kan opstå på grund af en skadelig mængde naturlige stoffer. Det kunne for eksempel være overgødning med eller udslip af gylle i forbindelse med husdyrhold.
Der er i Danmark stor opmærksomhed på forureningsfaren. Således har Miljøstyrelsen udfærdiget en liste over uønskede stoffer. På grund af deres potentielt skadelige egenskaber er mange af de mest persisterende organiske forurenere blevet forbudt ifølge Stockholm-konventionen af 2001[1]. I Danmark må der kun bruges bekæmpelsesmidler, der er optaget på listen over godkendte bekæmpelsesmidler[2]. Miljøforurening kan have indvirkning på menneskers forplantnings-, åndedræts-, nerve- og immunsystem ikke bare i en generation, men i flere generationer.[3]
Forurening af naturen med miljøskadelige stoffer er en væsentlig medvirkende årsag til Den sjette store massedød.