Franz Brentano Vestlig filosofi 1800-tallet | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Franz Clemens Honoratus Hermann Brentano 16. januar 1838, Marienberg am Rhein Boppard, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Død | 17. marts 1917, Zürich Zürich, Schweiz |
Gravsted | Altstadtfriedhof Aschaffenburg |
Far | Christian Brentano |
Mor | Emilie Brentano |
Søskende | Lujo Brentano |
Ægtefæller | Emilie Brentano, Ida Brentano |
Familie | Richard Lieben (svoger), Adolf Lieben (svoger) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen (til 1862), Julius Maximilians Universitet Würzburg (til 1866), Westfälische Wilhelms-Universität, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Elev af | Friedrich Adolf Trendelenburg, Franz Jakob Clemens |
Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, psykolog, filosof |
Fagområde | Filosofi |
Arbejdsgiver | Julius Maximilians Universitet Würzburg (1866-1874), Wien Universitet (1874-1895) |
Elever | Kazimierz Twardowski, Carl Stumpf, Edmund Husserl, Alois Riegl, Tomáš Masaryk med flere |
Kendte værker | Psykologi fra et Empirisk Standpunkt |
Skole/tradition | "Brentanoskolen" |
Har påvirket | Alexius Meinong, Edmund Husserl, Kazimierz Twardowski, Christian von Ehrenfels, Rudolf Steiner, Millan Puelles |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Franz Clemens Honoratus Hermann Brentano (født 16. januar 1838 i Marienberg ved Boppard am Rhein, død 17. marts 1917 i Zürich) var en tysk filosof og psykolog der øvede stor indflydelse på områderne filosofi og psykologi. Brentano forbandt filosofien med psykologien, der for ham simpelthen var grundvidenskaben. Han lagde grunden til "aktpsykologien"[1] der senere også øvede indflydelse på hans elever Edmund Husserl, Alexius Meinong, Sigmund Freud, Rudolf Steiner und Carl Stumpf. De tilhører den såkaldte Brentanoskole.