Friedrich Gottlieb Klopstock

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Friedrich Gottlieb Klopstock
1779
Personlig information
Født	2. juli 1724 Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
Død	14. marts 1803 (78 år) Hamborg, Tyskland
Gravsted	Ottensen
Nationalitet	Tysk
Far	Gottlieb Heinrich Klopstock
Mor	Anna Maria Klopstock
Ægtefæller	Margareta Klopstock (1754-1758), Johanna Elisabeth Dimpfel, verh. von Winthem (fra 1792)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Friedrich-Schiller-Universität Jena (fra 1745), Leipzig Universitet, Landesschule Pforta
Medlem af	Emkendorfkredsen, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1802-1803)
Beskæftigelse	Sprogforsker, dramatiker, forfatter, digter, privatlærer
Kendte værker	Der Tod Adams, Die Frühlingsfeier, Messias
Genre	Heksameter, skuespil
Bevægelse	Sturm und Drang, Sentimentalisme
Påvirket af	Pindar, Publius Vergilius Maro, Pietisme, Horats, Homer med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Friedrich Gottlieb Klopstock (født 2. juli 1724 i Quedlinburg, død 14. marts 1803 i Hamborg) var tysk digter, søn af Gottlieb Heinrich Klopstock og Anna Maria født Schmidt.

Efter at have gået i gymnasiet i sin fødeby kom han 1739 på opdragelsesanstalten Schulpforta ved Naumburg, og her fattede han allerede i sine sidste skoleår planen til sit hovedværk, Messias. I 1745 kom Klopstock på universitetet i Jena, og året efter drog han til Leipzig, hvor han studerede teologi, men brugte den største del af sin tid til litterære sysler; her forfattede han sine første oder og de første sange af Messias. I 1748 forlod Klopstock Universitetet og tog en huslærerplads i Bad Langensalza, hvor han forelskede sig i sin kusine Sophia Schmidt, som han forevigede i flere oder under navnet Fanny, uden at hun dog gengældte hans tilbedelse. Han opgav nu sin plads og så sig om efter en stilling, der kunne tillade ham at følge sit digterkald, og fik også flere tilbud, blandt andet fra grev J.H.E. Bernstorff, som lovede at skaffe ham pension i Danmark.

Imidlertid foretrak Klopstock en hjertelig indbydelse fra schweitserdigternes fører, Johann Jakob Bodmer i Zürich, og rejste i 1750 til Schweiz, hvor han blev modtaget med åbne arme og stærkt feteret. Det kom imidlertid snart til et brud med Bodmer, og da Bernstorff på ny indbød ham og meddelte ham, at kong Frederik 5. ville tilstå ham en digtergage på 400 rigsdaler, for at han kunne fuldende sin digtning, samt rejsepenge, for at han straks kunne efterkomme kaldelsen, så tøvede Klopstock ikke længere, men begav sig i februar. 1751 på vej til sit nye hjem. På gennemrejsen tog han afsked med sine forældre og gjorde i Hamborg bekendtskab med en livlig ung pige, Meta Moller, som nærede dyb beundring for hans digtning og person, og som han straks forelskede sig i.