Ikke at forveksle med Gammel Dansk.
| Underklasse til | østnordiske sprog, dansk | |
|---|---|---|
| Land | Danmark | |
| Kronologi | • urgermansk • urnordisk • olddansk • gammeldansk | |
| • nydansk | ||
| Starttidspunkt | 1100 | |
| Sluttidspunkt | 1525 | |
| Har del | ældre middeldansk, yngre middeldansk | |
Gammeldansk (forkortet glda.), middeldansk eller mellemdansk[1] er en betegnelse for den middelalderlige fase af det danske sprog. Normalt sættes perioden til fra cirka år 1100 hvor latinske bogstaver afløser runer til cirka år 1500.[2]
Gammeldansk deles op i en ældre og en yngre del. Skellet sættes gerne ved ca. 1350. Sproget i den foregående periode kaldes olddansk. Kr. Mikkelsen, der benævner gammeldansk som "mellemdansk" i en 1800-talsbog, betegner ældre gammeldansk som "ældre dansk" og yngre gammeldansk som slet og ret "gammeldansk".[1] Perioden efter gammeldansk betegnes ældre nydansk.[3]
Hvor nordboernes sprog i vikingetiden ikke havde de store sproglige forskelle, er det i middelalderen, at danske skriftsprogsnormer begynder at skille sig ud fra de andre nordiske sprog.[4]
I den gammeldanske periode gennemløber dansk en mere rivende udvikling end på noget andet tidspunkt i sin historie.[5]
- ^ a b Kr. Mikkelsen (1894), Dansk Sproglære med sproghistoriske Tillæg, København: Haase Forlag, s. 5, Wikidata Q118372187
- ^ Bent Jørgensen (2016), "Sproghistoriske perioder", Dansk sproghistorie: Dansk tager form, Aarhus Universitetsforlag, 1: 79-83, Wikidata Q86016383
- ^ Eva Skafte Jensen (10. oktober 2002), "Kasus i gammeldansk", Ny Forskning i Grammatik (9), doi:10.7146/NFG.V10I9.23902, Wikidata Q103808612
- ^ Karker, Allan (2016-08-18). "dansk - historie". Den Store Danske. Hentet 2023-04-02.
- ^ Britta Olrik Frederiksen (2018), "Gammeldansk", Dansk Sproghistorie: Ord for ord for ord, Aarhus Universitetsforlag, 2: 151-178, Wikidata Q116843558