Genre

Genre (fra fransk via græsk "genos" og latin "genus", betydende slægt, art)^[1][2] betegner alle former eller typer af kommunikation (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid. Genrebegrebet anvendes bredt for eksempel om hverdagsgenrer som jobsamtale, kontrakt, nyhedsartikel, interview, reklame, klage eller fødsesdagshilsen. Genre er samtidig ofte brugt som kategoriseringsbegreb inden for litteratur, billedkunst, musik, og andre former for kunst og underholdning. Det anvendes således om både sproglige (skriftlige såvel som mundtlige) og ikke-sproglige genrer.

Den mest brugte definition af begrebet stammer fra den amerikanske retoriker Carolyn Miller. Den tilsiger, at genrer er "typificerede retoriske handlinger baseret i tilbagevendende situationer"^[3]. En genre kan ses som en gentagen kommunikativ handling i en tilbagevendende situation. F.eks. fører udgivelsen af en bog ofte til en boganmeldelse. Det er en form for ytring, som er set så mange gange før, at den kan defineres som en genre. Hvis deltagerne i kommunikationssituationen (i dette tilfælde blandt andet anmelderen og den der læser eller ser anmeldelsen) forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde, ”typificerer” de på samme måde.

Millers definition bærer præg af hendes udgangspunkt i retorikken, idet den især retter sig imod genrer i brug og imod genrer som retorisk virkemiddel. Den har derudover væsentligst at gøre med sproglige genrer (mundtlige og skriftlige).

1. ^ Dines Johansen, Jørgen og Lund Klujeff, Marie (2009). 'Introduktion' i: Genre. Dines Johansen, Jørgen m.fl. (red.). Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009. s. 7
2. ^ Lars Peter Rømhild: genre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83127
3. ^ Miller, 1984, 159.