Gerda Wegener

Gerda Wegener
Bryllupsbillede fra 1904. Fotograf: Ukendt.
Personlig information
Født15. marts 1885 Rediger på Wikidata
Hammelev, Danmark Rediger på Wikidata
Død20. juli 1940 (55 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
BopælMarrakech
København
Hammelev
Frederiksberg
Casablanca
Paris
Hobro Rediger på Wikidata
ÆgtefællerLili Elbe (1904-1930),
Major Fernando Porta (1931-1936) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedTegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder,
Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afViggo Johansen, Charlotte Sode, Julie Meldahl Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, designer, illustrator Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis (1912-1930) Rediger på Wikidata
Kendte værkerFortunio, Le Livre du bibliophile Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gerda Marie Frederikke Wegener Porta født Gottlieb (født 15. marts 1885 i Hammelev, død 20 juli 1940Frederiksberg) var en dansk tegner og maler.

Gerda Wegener blev født i en konservativ, højkirkelig præstefamilie i Hammelev ved Grenå som datter af sognepræst Ove Emil Gottlieb og Justine Østerberg. Da hun var syv år flyttede familien til Hobro. Hun var den eneste overlevende af en børneflok på fire. Allerede tidligt viste hun kunstneriske evner og fik undervisning hos maleren Viggo Simesen, der var lærer på Randers Tekniske Skole. Efter endt skolegang i Hobro Private Realskole flyttede hun i 1902 til København for at forberede sig til KunstakademietJulie Meldahl og Charlotte Sodes tegne- og maleskole. Hun giftede sig 8. juni 1904 i København med en studiekammerat fra Kunstakademiet – landskabsmaleren Einar Wegener, som hun anvendte som model. 1904-1909 udstillede hun bl.a. på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg Forårsudstilling og Journalistforbundets Udstilling af Arbejder afviste fra Charlottenborg.

Som tegner fik Gerda Wegener sit gennembrud i 1907 og 1908, da hun vandt en tegnekonkurrence foranstaltet af Politiken. Forinden havde hun dimitteret til Kunstakademiet. I 1907 var afvisning af et værk af Wegener til en udstilling medvirkende årsag til den såkaldte bondemalerstrid. Pga. denne afvisning skriver Gudmund Hentze en kronik i Politiken:[1]

Citat ...et dygtigt og alvorligt Arbejde af en ung Kunstnerinde, Fru Gerda Wegener, er bleven hensynløst afvist fra Charlottenborgudstillingens Censur og derefter stemt ud af den frie Udstillingsfast sammenbrændte Klump af Bondemalere. Citat

og dette blev begyndelsen til bondemalerstriden, som udkæmpedes i Politiken fra 14. april til-9. juli 1907.

Efter ægtemandens forvandling til Lili Elbe rejste parret gennem Italien og Frankrig. De slog sig ned i Paris i 1912, hvor Lili Elbe kunne leve åbent som en kvinde, mens Gerda kunne leve som aktiv lesbisk. I Paris lejede de et par små værelser på et hotel i nærheden af École des Beaux-Arts. I de samme rum hvor Oscar Wilde levede sine sidste dage 13 år tidligere. I Paris arbejdede parret Wegener tæt sammen i kunstnermiljøet. Hun som portrætkunstner og en efterspurgt tegner til de førende dameblade. I art deco'ens gyldne 1920'ere nåede Gerda Wegener en position i den franske metropol, som kun har været få andre danskere forundt. Hendes pikante og let depraverede og parfumerede kvindetyper gjorde sig i tiden. I slutningen af 1920'erne vendte successen. Lili Elbe nåede en bevidsthed om, at hun var mere kvinde end mand; i 1930 fik hun som den første transkønnede i verden foretaget en kønskorrigerende operation. Indgrebene kostede hende senere livet. I oktober 1930 blev ægteskabet erklæret ugyldigt af Christian 10. Gerda Wegener giftede sig nu med den den 11 år yngre italienske major Fernando Porta og flyttede med ham til Marokko, hvor de boede i Marrakech og Casablanca. I 1936 opløstes ægteskabet og hun bosatte sig i Italien og siden i Paris. Hun flyttede i 1938 tilbage til København, hvor hun havde sin sidste udstilling i 1939, men tidens trend havde ændret sig og det dekadente udspillet sin rolle. Hun døde af et hjertestop i 1940 55 år gammel. Efter sin død fik hun et comeback, da hun på en udstilling af erotisk kunst modtog flotte anmeldelser. I dag betragtes hun som en af den danske art deco's hovedeksponenter. Siden 1990 er Gerda Wegeners billeder, ikke mindst de erotiske, blevet solgt for store summer først og fremmest til købere i USA. I 2015-maj 2016 havde Kunstmuseet Arken i Ishøj en stor udstilling af både Lili Elbe og Gerda Wegener værker.

  1. ^ Kampen om kunsten. Fynboerne, ISBN 9788788692754, side 73

Gerda Wegener

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne