Glimmerler (på tysk Glimmerton[1], på engelsk mica clay[2]) er en samlebetegnelse for forskellige lerarter, som er aflejret i det jyske og nordtyske område i den yngre del af Oligocæn, samt det meste af Miocæn. Navnet henviser til lerenes iøjnefaldende indhold af små korn af glimmermineralet muskovit,[3] se foto. Lerene er som regel siltholdige og ofte finsandede; de er mørkfarvede af organisk stof (lignit), undertiden med grønlig tone efter mineralet glaukonit. I det danske område er det oligocæne glimmerler aflejret i havet, mens der fra Miocæn kendes både hav- og ferskvandsaflejringer af glimmerler.[4] I Hamborg-området når lag af glimmerler en tykkelse op omkring 100 m,[1] mens de i det jyske område er noget tyndere.[5]
Betegnelsen glimmerler søges undgået i nyere dansk geologisk litteratur, da den opfattes som upræcis,[6] men er stadig udbredt inden for ingeniørgeologi[7] og geoteknik.[8]
- ^ a b Glimmerton, på mineralienatlas.de
- ^ Johannes Bruns (1988): Vertical Spreading of Pollutants in Glimmerton, artikel i Contaminated Soil 1988, s. 59-61
- ^ Glimmerler, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon
- ^ glimmerler, artikel af Gunnar Larsen i Den Store Danske på lex.dk, hentet 6. september 2023
- ^ H. Wienberg Rasmussen (1968): Danmarks geologi. Gjellerup, side 72-75
- ^ Claus Heilmann-Clausen og Finn Surlyk (2006): Koralrev og lerhav. S. 181-226 i: Gunnar Larsen (red.): Naturen i Danmark. Geologien. Gyldendal, s. 225
- ^ Jens Galsgaard, Johnny Fredericia, John Frederiksen, Lisa Jakobsen, Nik Okkels, Peter Stockmarr og Jette Sørensen (2021): Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin 1, revision 2, side 125-127, ISBN 978-87-89833-28-6
- ^ Niels Krebs Ovesen, Leif D. Fuglsang og Gunnar Bagge (red.) (2006): Lærebog i Geoteknik. Polyteknisk Forlag, side 39, ISBN 978-87-502-1042-9