Hadsten | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Midtjylland |
Kommune | Favrskov Kommune |
Sogn | Hadsten Sogn |
Borgmester | Lars Storgaard, C (fra 2022) |
Grundlagt | 3. september 1862 |
Postnr. | 8370 |
Demografi | |
Hadsten by | 8.448[1] (2024) |
- Areal | 5,60 km² |
- Befolkningstæthed | 1514,5 pr. km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Højde m.o.h. | 18-56 m |
Hjemmeside | www.favrskov.dk |
Koordinater | 56°19′32″N 10°02′55″Ø / 56.3256°N 10.0485°Ø |
Oversigtskort | |
Hadsten (udtale på rigsdansk: [ha̝ð̠ˠ̞ˈsdeːʔn]?[2], på jysk lokal dialekt: [ˈhaˌsde'n]) er en stationsby i Østjylland med 8.448 indbyggere (2024)[1], og dermed den næststørste by i Favrskov Kommune. Den var tidligere størst[3], men blev i 2023 overhalet af nabobyen Hinnerup.
Hadsten var indtil 2007 administrativt centrum for Hadsten Kommune. Det meste af byen ligger i Hadsten Sogn omtrent midt imellem Randers i nord og Aarhus i syd. Hadsten hører sammen med resten af Favrskov under Region Midtjylland.
Hadsten ligger i den naturskønne smeltevandsdal, som Lilleåen gennemløber. Byen opstod ved anlægget af den Den østjyske længdebane, som officielt blev indviet den 3. september 1862. Derfor betragtes denne dato som byens grundlæggelse, hvorfor der i september 2012 blev fejret 150-års jubilæum med besøg af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.[4]
I Hadsten findes der mange uddannelsesinstitutioner, heriblandt Den jydske Haandværkerskole, Favrskov Gymnasium og Hadsten Højskole. Byen har et bredt udvalg af specialbutikker og supermarkeder, der mestendels er koncentreret i bymidten. Hadsten Station har i dagtimerne tre afgange i timen mod såvel Aarhus som Randers, idet alle IC-tog samt flere regionaltog standser i byen. En af Europas største modelbaneanlæg, som hedder Modelbane Europa er opført i Hadsten.[5]