Hans-Dietrich Genscher

Hans-Dietrich Genscher
Hans-Dietrich Genscher, 2001
Vesttysklands indenrigsminiter
Embedsperiode 1969–1974
Foregående	Ernst Benda
Efterfulgt af	Werner Maihofer
(Vest)tysklands forbundsudenrigsminister
Embedsperiode 1974–1992
Foregående	Walter Scheel
Efterfulgt af	Klaus Kinkel
(Vest)tysklands vicekansler
Embedsperiode 1974–1992
Foregående	Walter Scheel
Efterfulgt af	Jürgen Möllemann
Personlige detaljer
Født	21. marts 1927 Reideburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
Død	31. marts 2016 (89 år) Pech, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Dødsårsag	Hjertestop
Gravsted	Rheinhöhenfriedhof
Politisk parti	FDP, Liberal-Demokratische Partei Deutschlands, NSDAP
Ægtefælle	Barbara Genscher (fra 1969)
Uddannelses­sted	Leipzig Universitet Universität Hamburg Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Hans-Dietrich-Genscher-Gymnasium
Religion	Protestantisme
Underskrift
Links
hjemmeside
(tysk) Biografi på bundestag.de
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Hans Dietrich Genscher (født 21. marts 1927 i Halle, død 31. marts 2016) var en tysk politiker. Han var mest kendt for sin rolle som vesttysk udenrigsminister, hvor han virkede under den tyske genforening.

Genscher var udenrigsminister i 18 år (1974-1992), først i Vesttyskland og efter genforeningen for hele Tyskland. Han fødtes i bydelen Reideburg i Halle an der Saale og deltog i de sidste måneder af anden verdenskrig. Efter krigen sad han i allieret fangenskab. Herefter studerede han jura i Halle og i Leipzig i den sovjetiske besættelseszone (senere DDR). I 1952 forlod han DDR og flyttede til Vesttyskland, hvor han arbejdede som jurist.

I Vesttyskland blev Genscher medlem af FDP (Tysklands liberale parti) og blev i 1965 indvalgt i forbundsdagen. Han blev i 1969 vesttysk indenrigsminister  og vicekansler i en koalitionsregering mellem SPD og FDP. I sin tid som indenrigsminister havde han det øverste ansvar for  terrorbekæmpelsen, der havde høj prioritet som følge af en række blodige angreb fra den marxistiske Rote Arme Fraktion. I 1974  blev han valgt som formand for FDP og blev udenrigsminister i Helmut Schmidts regering.

FDP foretog imidlertid en politisk kursændring, og i efteråret 1982 forlod det regeringssamarbejdet med SPD for at samarbejde med CDU/CSU. Efter en mistillidsafstemning mod Schmidts mindretalsregering blev Helmut Kohl den 1. oktober 1982 ny forbundskansler i spidsen for en CDU/CSU-FDP-koalition, hvor Genscher atter blev udenrigsminister.

Genscher lagde i sin tid som udenrigsminister stor vægt på afspændingspolitikken mellem USA og vesten og østblokken og kom til at påvirke udviklingen af Østtysklands Wende, den politiske kursændring i vesttysk retning. Under den resterende tid på posten som udenrigsminister var Tysklands genforening det store emne. Han var Vesttysklands repræsentant ved forhandlingerne om To plus fire-aftalen. I 1985 forlod han posten som partileder for FDP.

I 1992 trådte han efter eget ønske tilbage fra posten som udenrigsminister. Han var 1992-94 formand for den tyske europabevægelse.