Hans af Danmark

Hans
Valgsprog: PRO LEGE ET GREGE (For lov og folk)
Skulptur af Kong Hans udført omkr. 1530 af Claus Berg til altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense
Konge af Danmark, de Venders og Gothers
Kroning	18. maj 1483 Vor Frue Kirke, København
Regerede	21. maj 1481 – 20. februar 1513
Forgænger	Christian 1.
Regent	Hans
Efterfølger	Christian 2.
Konge af Norge Kroning: 20. juli 1483 Regerede: 1483 – 20. februar 1513 Forgænger: Christian 1. Regent: Hans Efterfølger: Christian 2.
Konge af Sverige Kroning: 26. november 1497 Storkyrkan, Stockholm Regerede: 6. oktober 1497 – august 1501 Forgænger: Sten Sture den ældre Regent: Johan II Efterfølger: Sten Sture den ældre
Ægtefælle	Christine af Sachsen (g. 1478)
Børn	med Dronning Christine: Hans Ernst Christian 2., Konge af Danmark, Norge og Sverige Jakob[1] Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg Frans
Hus	Huset Oldenborg
Far	Christian 1.
Mor	Dorothea af Brandenburg
Født	2. februar 1455 Aalborghus Slot
Død	20. februar 1513 (58 år) Aalborghus Slot
Hvilested	1513 Graabrødre Klosterkirke, Odense (til 1807) Sankt Knuds Kirke, Odense (fra 1807)
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Der er flere personer med dette navn, se Hans af Danmark (flertydig).

Hans (født 2. februar 1455 i Aalborg, død 20. februar 1513 sammesteds) var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501 som Johan II. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg.

Hans var gift med Christine af Sachsen, og sammen fik de fem eller seks børn.

Da Hans blev konge, var han den første danskfødte prins i over 100 år til at blive konge af Danmark.

Skønt Hans' far havde sørget for, at sønnen allerede som barn var blevet udpeget til tronfølger på møder, der repræsenterede de tre nordiske riger, og tillige også var blevet udset til efterfølger i hertugdømmerne, så var det efter Christian 1.'s død i 1481 kun i Danmark, at Hans forholdsvis gnidningsfrit kunne overtage tronen. I Norge lykkedes det først efter en del forhandlinger og stridigheder for Hans at blive anerkendt som konge i 1483, og samme år blev han også hyldet i hertugdømmerne, men i Sverige udviklede forhandlingerne om overdragelse af kongeværdigheden til Hans sig til et spil om, hvor meget eller lidt magt kongen skulle have, og først da svenskerne blev trætte af rigsforstanderen Sten Sture den ældre i 1497 så Hans en mulighed for at slå til, og efter at Hans' styrker havde nedkæmpet den bevæbnede bondehær i Dalarne i september 1497, kunne Hans endelig blive kronet til svensk konge i november 1497, hvorved de tre riger igen var samlet under den samme krone.

Efter et nederlag for kong Hans' styrker i Ditmarsken i 1500 opstod der snart efter igen uro i Sverige, og i august 1501 måtte Hans forlade Stockholm, og det lykkedes ham ikke i resten af sin regeringstid at få kontrol over Sverige igen.

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet JacobdenDanske