Hardy Rafn | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Hardy Peter Vilhelm Rafn Jensen |
Født | 17. september 1930 Slagelse, Danmark |
Død | 23. januar 1997 (66 år) Danmark |
Gravsted | aske strøet over havet ved Skagen |
Nationalitet | Dansk |
Beskæftigelse | Stemmeskuespiller, skuespiller |
Roller | Godtfred Lund i Matador, "Aben" i Det forsømte forår, Erik i Måske i morgen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hardy Peter Vilhelm Rafn Jensen (født 17. september 1930 i Slagelse – død 23. januar 1997) var en dansk skuespiller.
Han blev uddannet på Det kongelige Teaters elevskole 1954-1956. Herefter turnerede han i provinsen og var 1957-58 ansat på Odense Teater. Fra 1960 og frem var har desuden ansat på en række københavnske teatre samt i perioder på Det Kongelige Teater. Hardy Rafn medvirkede i en række film og fik i sin mere end 40 år lange skuespillerkarriere også roller i både tv og radio.
På tv huskes han især fra serien Matador (1978-81), hvor han spillede den koleriske byrådssekretær Godtfred Lund, som hjælper Mads Skjern i en bestikkelsessag og siden begår underslæb ved at tømme Korsbæks kommunekasse. Han medvirkede på tv også i serien Een stor familie (1982-83).
Derudover havde Rafn rollen som den temperamentsfulde matematiklærer Aben i filmen Det forsømte forår (1993),[1] hvorfra en særlig tragikomisk scene siden har fået øget kultstatus på internettet. I scenen ses Hardy Rafn som Aben, der i et raserianfald river en stikkontakt ud af væggen i vrede over en elevs forkerte løsning af en matematikopgave.[2]