Hartmut Michel

Hartmut Michel
Personlig information
Født	18. juli 1948 (76 år) Ludwigsburg, Tyskland/Kongeriget Württemberg/Tysk-romerske rige
Nationalitet	Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Eberhard Karls Universität Tübingen, Julius Maximilians Universitet Würzburg
Medlem af	Royal Society (2005), European Molecular Biology Organization, Berlin-Brandenburgische Akademie der Wissenschaften, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1996) med flere
Beskæftigelse	Biokemiker, kemiker
Fagområde	Biokemi
Arbejdsgiver	Eberhard Karls Universität Tübingen, Max-Planck-Institut für Biophysik, Johann Wolfgang Goethe-Universität, Max-Planck-Institut für Biochemie
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Otto-Bayer-Preis (1988), Foreign Member of the Royal Society (2005), Max Delbruck-prisen (1986), Röntgen-mærket (2004) med flere
Nobelpris	Nobelprisen i Kemi 1988
Eksterne henvisninger
Hartmut Michels hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hartmut Michel (født 18 juli 1948) er en tysk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1988 samen med Johann Deisenhofer og Robert Huber for bestemmelsen af den første krystalstruktur i et integralt membranprotein, et membranbundent kompleks af proteiner og cofaktorer der er essentielle i fotosyntese.^[1][2][3][4]

1. ^ Autobiographical information on Hartmut at www.nobel.org
2. ^ "Structural genomics on selected families of secondary active transporters, project page at the Frankfurt University". Arkiveret fra originalen 3. marts 2017. Hentet 23. november 2019.
3. ^ Iwata, S.; Ostermeier, C.; Ludwig, B.; Michel, H. (1995). "Structure at 2.8 Å resolution of cytochrome c oxidase from Paracoccus denitrificans". Nature. 376 (6542): 660. doi:10.1038/376660a0.
4. ^ Deisenhofer, J.; Epp, O.; Miki, K.; Huber, R.; Michel, H. (1984). "X-ray structure analysis of a membrane protein complex". Journal of Molecular Biology. 180 (2): 385. doi:10.1016/S0022-2836(84)80011-X.