Horyn hviderussisk: Гарынь ukrainsk: Горинь | |
---|---|
Overblik | |
Lande | Hviderusland, Ukraine |
Geografi | |
Udspring | Ternopil oblast (Ukraine) |
Udmunding | Pripjat 52°08′37″N 27°16′57″Ø / 52.1437°N 27.2826°Ø |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 659 km |
Afvandingsareal | 27.700 km² |
Afvandingsområde | Hviderusland Ukraine |
Horyn eller Haryn (ukrainsk: Горинь ukrainsk udtale: [ɦoˈrɪnʲ] ; hviderussisk: Гарынь hviderussisk udtale: [ɣaˈrɨnʲ] ; polsk: Horyń) er en biflod til Pripjat, som løber gennem Ukraine og Hviderusland. Horyn er 659 km lang og har et afvandingsområde på 27.700 km2.[1] Den har en maksimal bredde på 80 m og en maksimal dybde på 16 m. En vigtig biflod til Horyn er floden Slutj.[1][2][3]
Horyn har sit udspring i Ternopil oblast i Ukraine, syd for byen Kremenets, beliggende nord for Ternopil Oblastens administrative centrum, Ternopil . Floden flyder derefter mod nord, hvor den danner s-formede formationer, gennem de ukrainske oblaster Khmelnytskyj og Rivne. Floden løber derefter mod nordøst ind i den hviderussiske voblast i Brest, hvor den til sidst løber ud i Pripjat.
Atomkraftværket Khmelnytskyi, der ligger i nærheden af byen Netisjyn, bruger vand fra Horyn til sine afkølingsprocesser.
Før floden blev opdæmmet, hvilket skabte forurening, blev den brugt til kunstvanding og fiskeri. En oprydningsindsats i september 1996 var et skridt mod flodens genopretning.[4]
Ved floden ligger bl.a. byerne Izjaslav, Slavuta, Netisjyn, Ostroh, Dubrovytsja, Rechytsa og Stolin.