Ibuprofen

Ibuprofen

Kliniske data
Handelsnavne	Brufen, Burana, Ibumax, Ibumetin, Ibustar, Ibutop, Ipren, Nurofen, Pedea
Administrationsvej	Peroral, kutan, intravenøs
ATC-kode	M01AE01 (WHO)
Fysiologiske data
Metabolisme	Lever
Juridisk status
Juridisk status	DK: HA18, HX18, HF, B, BEGR
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed	49-73%
Proteinbinding	99%
Metabolisme	Lever
Halveringstid	2 timer
Udskillelse	Urin
Identifikatorer
IUPAC-navn (RS)-2-(4-(2-methylpropyl)phenyl)propionsyre
CAS-nummer	15687-27-1
PubChem CID	3672
DrugBank	DB01050
CompTox Dashboard (EPA)	DTXSID5020732
ECHA InfoCard	100.036.152
Kemiske og fysiske data
Formel	C13H18O2
Molarmasse	206,29 g·mol−1
3D-model (JSmol)	Interaktivt billede
Smeltepunkt	76 °C (169 °F)
SMILES CC(C)Cc1ccc(cc1)C(C)C(=O)O
InChI InChI=InChI=1S/C13H18O2/c1-9(2)8-11-4-6-12(7-5-11)10(3)13(14)15/h4-7,9-10H,8H2,1-3H3,(H,14,15) Key:HEFNNWSXXWATRW-UHFFFAOYSA-N

Ibuprofen (handelsnavne Brufen®, Ibumetin® og Ipren® etc.) er et non-steroidt anti-inflammatorisk lægemiddel (NSAID), der benyttes til behandling af feber, gigtsydomme, smerter, især når der er en inflammatorisk komponent, og dysmenoré.^[1]

Ibuprofen er afledt af propionsyre og blev først syntetiseret af forskningsafdelingen hos den britiske apotekskæde Boots i 1960'erne.^[2] Ved indtagelse af ibuprofen under og efter graviditet, passerer stoffet placenta og udskilles i modermælken. Yderligere er det kraftigt proteinbundet, og kan kun i meget ringe grad passere blod-hjerne- barrieren^[3].

I Danmark kan 200 mg ibuprofen købes i håndkøb, mens 400 mg og 600 mg er receptpligtige. Ved overdosering eller langvarig brug er leveren særlig udsat og forbruget kan medføre permanent skade. Indtagelse af alkohol kombineret med brug af ibuprofen over længere perioder kan medføre levercirrose^[4].

1. ^ "Præparatbeskrivelse: Brufen®". Pro.medicin.dk. 2012-08-20. Hentet 2012-09-26.
2. ^ Adams, S. S. (1992). "The propionic acids: A personal perspective". Journal of clinical pharmacology. 32 (4): 317-323. PMID 1569234.
3. ^ J. P. Kampmann, K. Brøsen, and U. Simonsen, Basal og klinisk farmakologi, 3rd ed. 2007, p. kap 37 og 48.
4. ^ Redaktionen, “Skrumpelever.” [Online]. Available: https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/2033 Medicinske_mave-tarm-sygdomme/skrumpelever. [Accessed: 12-Dec-2012]