Isaac Newton

Sir Isaac Newton
Godfrey Knellers portræt fra 1689 af Newton (46 år).
Personlig information
Født	4. januar 1643,ns 25. december 1642,gs[1] Woolsthorpe-by-Colsterworth, Lincolnshire i England
Død	31. marts 1727,ns 20. marts 1727,gs[1] (84 år) Kensington, Middlesex, England i Kongeriget Storbritannien
Gravsted	Sidste hvilested i Westminster Abbey
Nationalitet	England (senere Kongeriget Storbritannien)
Bopæl	England
Religion	Kristen[2][3]
Politisk parti	Whig-partiet
Familie	Catherine Barton (niece)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Trinity College (i Cambridge)
Akademisk vejleder	Isaac Barrow,[4] Benjamin Pulleyn[5][6]
Medlem af	Royal Society (fra 1672)
Forsknings­område	Fysik, Naturfilosofi, Matematik, Astronomi, Alkymi, Kristen teologi, Økonomi
Faglig interesse	Gravitation, optik, himmelmekanik, impuls
Arbejdsgiver	University of Cambridge
Arbejdssted	University of Cambridge, Royal Society, Royal Mint
Elever	John Flamsteed, Roger Cotes, William Whiston
Betydningsfulde elever	Roger Cotes William Whiston
Kendt for	sit arbejde med Klassisk mekanik, Newtons gravitationslov, Infinitesimalregning, Optik, Binomialfordeling, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Newtons metode
Kendte værker	Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Method of Fluxions, Opticks (Bog)
Påvirket af	Johannes Kepler Henry More[7] De polske brødre (Bracia Polscy)[8] Robert Boyle[9]
Har påvirket	Nicolas Fatio de Duillier, John Keill
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Lucasiansk professor i matematik (1669) Fellow af Royal Society (1672) adlet i (1705)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Newton. (Se også artikler, som begynder med Newton)

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) [Gammel stil: 25. december 1642 – 20. marts 1727]^[1] var en engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love om tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit latinske værk, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (dansk: "Naturfilosofiens matematiske principper") (1687), som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse. Det vil sige månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen (se himmelmekanik). Hans opfattelse af universet var mekanisk, dvs. at universet adlyder matematiske universelle love. Det passede bedre med en rationel monoteisme og var især et anslag mod panteistisk tænkning, der beskrev universet som en organisme med sin egen sjæl og formål - Gud og skabelsen kunne ikke adskilles, og verden var fuld af tegn, som kun de lærde kunne tolke.

Newton var induktiv empirist (han erkendte, det man kan observere, som viden).^[10]

1. ^ ^{a b c} På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England. Desuden var årets første dag 25. marts.
2. ^ Isaac Newton's Religious Side USA Today News
3. ^ ""God is known for his work"". Isaac-newton.org. Hentet 16. august 2013.
4. ^ Mordechai Feingold, Barrow, Isaac (1630–1677), Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, September 2004; online edn, May 2007. Hentet 16. august 2013; yderligere forklaret i Mordechai Feingolds "Newton, Leibniz, and Barrow Too: An Attempt at a Reinterpretation" in Isis, Vol. 84, No. 2 (June 1993), pp. 310–338.
5. ^ "Newton, Isaac" in the Dictionary of Scientific Biography, n.4.
6. ^ D Gjertsen (1986), "The Newton handbook", (London (Routledge & Kegan Paul) 1986), på side 149.
7. ^ Westfall, Richard S. (1983) [1980]. Never at Rest: A Biography of Isaac Newton. Cambridge: Cambridge University Press. s. 530–1. ISBN 978-0-521-27435-7.
8. ^ Snobelen, Stephen D. (1999). "Isaac Newton, heretic : the strategies of a Nicodemite" (PDF). British Journal for the History of Science. 32 (4): 381-419. doi:10.1017/S0007087499003751. ISSN 0007-0874. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. oktober 2013. Hentet 16. august 2013.
9. ^ Stokes, Mitch (2010). Isaac Newton. Thomas Nelson. s. 97. ISBN 1595553037. Hentet 16. august 2013.
10. ^ "Newton; Rationalist or Empiricist?" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 7. maj 2014.