Israel Defense Forces

Israel Defense Forces
Israel Defense Forces' logo.
Grundlagt	1948
Værn	Israelske hær  Heyl Ha'Avir  Heyl Ha'Yam
Lederskab
Forsvarsminister	Avigdor Lieberman
Forsvarschef	Rav Aluf Benny Gantz
Militærstyrke
Militæralder	18
Værnepligt	18
Til rådighed for militærtjeneste	1.499.186 mænd, alder 17–49 (skønnet 2000), 1.462.063 kvinder, alder 17–49 (skønnet 2000)
Egnet for militærtjeneste	1.499.998 mænd, alder 17–49 (skønnet 2000), 1.392.319 kvinder, alder 17–49 (skønnet 2000)
Personer, som når militæralder pr. år	54.148 mænd (skønnet 2000), 47.996 kvinder (skønnet 2000)
Aktive styrker	187.000[1] (nr. 34)
Reservestyrker	565.000[1]
Økonomi
Budget	50,6₪ milliarder (omkring 13,5 millarder USD)[2] (2012)
Procent af BNP	6,9% (2011)[3][4]
Industri
Indenrigsleverandører	se liste Israel Aerospace Industries Israel Military Industries Israel Weapon Industries Elbit Systems Elisra Elta Rafael Advanced Defense Systems Soltam Systems Plasan Automotive Industries Hatehof Israel Shipyards SimiGon BUL Transmark Aeronautics Defense Systems Israel Ordnance Corps Meprolight
Udenlandske leverandører	USA[5]  Tyskland[6] mindre leverandørlande  Storbritannien[7]  Frankrig[8]  Italien[9]  Sydkorea[8]  Spanien[8]  Tjekkiet[8]  Slovakiet[8]  Canada[8]  Slovenien[8]  Bosnien-Hercegovina[8]  Østrig[8]  Australien[8]  Rumænien[8]  Ungarn[8]  Serbien[8]  Indien[8]  Colombia[8]  Brasilien[8]
Relaterede artikler
Historie	Uafhængighedskrigen (1948-1949) Sinaikrigen (1956) Krigen om vandet (1964–1967) Seksdageskrigen (1967) Udmattelseskrigen (1967–1970) Yom Kippur-krigen (1973) Litani (1978) Israels invasion af Libanon (1982) Konflikten i Sydlibanon (1982–2000) Første intifada (1987–1993) Anden intifada (2000–2005) Libanon-krigen (2006) Gazakrigen (2008–2009) andre

Israel Defense Forces (hebraisk: צבא ההגנה לישראל, tr. Tsva HaHagana LeYisrael, ofte forkortet med det hebraiske akronym צה"ל Tsahal, translitteration: Tzahal eller Zahal) forkortet IDF er den militære gren af det israelske forsvar. Det hører under Israel Security Forces, som er de organisationer, der er ansvarlige for Israels sikkerhed. Organisationerne er uafhængige, men samarbejder med hinanden. IDF betragtes som en af de bedst trænede operative militære tjenester i verdenen.

IDF blev oprettet efter grundlæggelsen af Israel i 1948 med elementer fra Haganah (specielt den operative gren Palmach) og Den Jødiske Brigade, som havde kæmpet under britisk flag i 2. verdenskrig. IDF anses i dag for et af de stærkeste militær i verden, hvilket først og fremmest skyldes massiv amerikansk støtte (i øjeblikket^[hvornår?] tre milliarder dollars om året. Næsten alle Israels kampfly, kamphelikoptere og transportfly er gaver fra USA).^[10]

Efter oprettelsen gik de to jødiske undergrundsorganisationer Irgun og Lehi ind i en løs sammenslutning med forsvaret, men fik tilladelse til at operere selvstændigt i nogle sektorer til slutningen af Uafhængighedskrigen, hvorefter de to organisationer blev opløst.

IDF er underlagt kommando af Israels demokratisk valgte regering og bekender sig i et og alt til Israels love. IDF's formål er at beskytte staten Israel og statens selvstændighed samt at forhindre fjendtlige kræfter i at forstyrre freden og sikkerheden i Israel.

IDF er organiseret under en fælles stab og har ingen selvstændige værn. Organisationen er inddelt i en landstyrke med infanteri, panser, artilleri og ingeniørtropper, Heyl Ha'Avir med jagerfly, kamphelikoptere, transporthelikoptere og transportfly samt Heyl Ha'Yam med patruljebåde, missilbåde og undervandsbåde. Dertil kommer bl.a. det militære efterretningsdirektorat Aman, logistik- og teknologidirektorat, militære domstole og militære skoler.

IDF består af et beskedent antal professionelle soldater, et stort antal værnepligtige og et endnu større antal reservister. Mændenes værnepligt varer 36 måneder og kvindernes 21 måneder og gælder jøder og drusere, men ikke kristne eller muslimer.

IDF er det eneste militær i verden, der har en form for ligeberettigelse mellem kønnene, når det gælder værnepligt. Der er kvinder i efterretningstjenesten og hemmelige operationer. Ligeledes er der kvindelige teknikere, radar-operatører, forsyningsfolk og sanitetsfolk. I de israelske flystyrker uddannes der kvindelige kamppiloter.

Når den egentlige værnepligt er overstået, bliver israelske mænd hvert år til 50-årsalderen ofte genindkaldt i op til en måned ad gangen. Den gruppe, de var indkaldt med, fortsætter sammen.

1. ^ ^{a b} "The Institute for National Security Studies", chapter Israel, 2010, www.inss.org.il Arkiveret 14. december 2010 hos Wayback Machine, 20. september 2010 (på engelsk).
2. ^ David Eshel. "Israel Uses Special Funds To Boost Spending" (engelsk). AviationWeek. Arkiveret fra originalen 24. december 2018. Hentet 18. februar 2022.
3. ^ David Esel. "Analyzing numbers: The cost of Israeli defense is elusive (page 52)" (engelsk). AviationWeek/dti. Arkiveret fra originalen 11. september 2017. Hentet 3. marts 2012.
4. ^ (engelsk) Defense budget gets additional NIS 260M ynetnews, Zvi Lavi Udgivet: 11. april 2011, kl. 14:27
5. ^ Chossudovsky, Michel. "Unusually Large U.S. Weapons Shipment to Israel: Are the US and Israel Planning a Broader Middle East War?" (engelsk). Globalresearch.ca. Hentet 1. juni 2010.
6. ^ Plushnick-Masti, Ramit (25. august 2006). "Israel Buys 2 Nuclear-Capable Submarines" (engelsk). Washingtonpost.com. Hentet 1. juni 2010.
7. ^ "British MPs slam weapons exports to Israel". ynetnews (engelsk). 30. marts 2010.
8. ^ ^{a b c d e f g h i j k l m n o p} "Foreign Arms Supplies To Israel/Gaza Fueling Conflict" (engelsk). amnestyusa.org. Arkiveret fra originalen 1. maj 2011. Hentet 1. juni 2010.
9. ^ Leigh Phillips. "Arms exports to Israel from EU worth €200m" (engelsk). Euobserver.com. Hentet 1. juni 2010.
10. ^ http://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf