De italiske sprog er en undergruppe af de indoeuropæiske sprog og blev som navnet antyder talt i et område, der udgør en del af det nuværende Italien. Til de italiske sprog hører latin, som senere udviklede sig til de romanske sprog, som i dag er en af de mest udbredte sproggrupper i verden.
De italiske stammer, der bragte det italiske sprog til til Italien, kom til området i løbet af det 2. årtusinde f.Kr. og fortrængte eller assimilerede de fleste af de oprindelige beboere, med undtagelse af etruskerne.