Jehovas Vidner | |
---|---|
Trosamfundets information | |
Kort navn | JW |
Geografisk udbredelse | 240 lande og øgrupper |
Antal medlemmer |
|
Oprindelse |
|
Grundlæggelsessted | Pittsburgh |
Grundlagt | 1881 |
Grundlægger | Charles Taze Russell (grundlagde Bibelstudenterne) |
Stiftelsesgrundlag | Bibelen |
Sekteriske grupperinger | Russelitter |
Teologi | Millenarisme |
Opbygning | Teokrati |
Hovedkontor | Watch Tower Bible and Tract Society |
Beliggenhed | Warwick |
Øverste myndighed | Det Styrende Råd |
Eksterne henvisninger | |
Beskrevet i | Encyclopædia Britannica |
Hjemmeside | Jehovas Vidners officielle hjemmeside |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de katolske og protestantiske dogmer, der ikke anerkender Jehovas Vidner som kristne,[1] ligesom Jehovas Vidner ikke betragter katolikker/protestanter som kristne.[2] Jehovas Vidner har cirka 8.686.980 (tal fra 2021) medlemmer på verdensplan, fordelt over cirka 119.297 menigheder.[3]
Jehovas Vidner opfatter deres tolkning af Bibelen som meget bibelnær og som en åbenbaring af Guds ord. De anvender primært deres egen bibeloversættelse, som adskiller sig fra de fleste protestantiske bibler ved i et større omfang, at bruge navnet Jehova om Gud, navnet anses for at være den korrekte udtale af navnet på dansk, sammen med udtalelsen Jahve, der på hebraisk staves יהוה, d.v.s. bogstaverne YHWH (på dansk: JHVH). Navnet blev fjernet pga. jødernes overbevisning om at man ikke bør bruge guds hellige navn.[4][5] Jehovas Vidner anerkender ikke læren om den treenige Gud, men tror at Jehova er den højeste Gud og skaberen af alle ting. De anser Jesus Kristus som en person der er underordnet den højeste Gud og er Guds søn. Helligånden er alene "Guds skabende kraft", og har ingen guddommelig status. De afviser læren om helvede og den udødelige sjæl. De tror på en nært forestående udryddelse af alle eksisterende landes statslige regeringer og at dette erstattes af et teokrati, der fremover vil herske over både himmel og den nuværende jordklode. Trossamfundet udspringer af Bibelstudenterne. Bibelstudenterne blev grundlagt af Charles Taze Russell ved dannelsen af Zions Watch Tower and Tract Society i 1876. Den næste leder og præsident Joseph Franklin Rutherford foretog en række markante doktrinære og organisatoriske ændringer i den organisation, som siden 1931 er blevet kendt som Jehovas Vidner.[6][7]
Jehovas Vidner er kendt for at forkynde for husstande, da det var måden de første kristne forkyndte, samt udbredelsen af bøger og blade som Vagttårnet og Vågn Op!. De afviser værnepligt og blodtransfusion. Anvendelsen af navnet Jehova, mener de, er essentiel for korrekt tilbedelse af Gud, grundet et vers i Joel der siger at "det er dem der påkalder Jehovas navn der skal frelses". De afviser en udødelig sjæl, treenigheden og helvede som ubibelske. De fejrer ikke jul, påske, fødselsdage og andre helligdage, som de mener har hedensk oprindelse. Medlemmerne opfatter deres tro som "sandheden" og mener at medlemmerne kan opnå at blive frelst, så længe de er en aktiv del af trossamfundet.[8][9] Imidlertid opfatter de det sekulære samfund som værende moralsk korrupt og under indflydelse af Satan, hvorfor de vælger at begrænse deres samkvem med det omgivende samfund.
Jehovas vidner afviser brug af blodtransfusion, og bruger i stedet alternativer til blod som fx. ANH, aprotinin, desmopressin og TXA.[10]
Trossamfundets disciplinære foranstaltninger omfatter udelukkelse, som er deres formelle betegnelse for ekskludering af medlemmer fra menigheden. Hvis man angrer sine handlinger, kan man blive optaget i menigheden igen, såfremt 3-4 af menighedens ældste vurderer at angeren er oprigtig. Et medlem af menigheden bliver kun udelukket hvis vedkommende har begået en alvorlig overtrædelse uden at ændre sind. Inden dette skridt foretages forsøger menighedens ældste at hjælpe den pågældende. Medlemmer, som formelt forlader trossamfundet, opfattes som uvirksomme, der har brug for at genopbygge troen og derfor har brug for hjælp og støtte.