Back Johannes Kepler AF Johannes Kepler ALS ዮሐንስ ከፕለር AM Johannes Kepler AN يوهانس كبلر Arabic كيبلر ARZ জহান্স কেপলাৰ AS Johannes Kepler AST İohann Kepler AZ یوهانس کپلر AZB
| Johannes Kepler | |
|---|---|
 Et portræt af Johannes Kepler fra 1620 | |
| Personlig information | |
| Født | Johannes Kepler  27. december 1571 Weil der Stadt nær Stuttgart |
| Død | 15. november 1630 (58 år) Regensburg, Bayern |
| Gravsted | Regensburg |
| Nationalitet |  Tysk |
| Bopæl | Baden-Württemberg; Steiermark; Böhmen; Oberösterreich |
| Religion | Lutheransk |
| Far | Heinrich Kepler |
| Mor | Katharina Kepler |
| Søskende | Margarethe Maickler |
| Ægtefæller | Barbara Müller (1597-1611), Susanne Reuttinger[1] (1613-1630) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Tübingen Universitet |
| Medlem af | Accademia Nazionale dei Lincei |
| Beskæftigelse | Astronom, musikolog, astrolog, musikteoretiker, fysiker, matematiker, naturvidenskabsmand, opfinder, kosmolog, forfatter med flere |
| Forskningsområde | Astronomi Astrologi Matematik Naturfilosofi |
| Arbejdsgiver | Rudolf 2., Tysk-romersk kejser, Linz (1612-1627), Karl-Franzens-Universität Graz |
| Arbejdssted | Prag (1600-1612), Graz (1594-1600), Ulm (fra 1626), Linz (1611-1626) |
| Elever | Ambrosius Rhode, Johann Caspar Odontius, Peter Crüger |
| Kendt for | Keplers love Keplers formodning |
| Kendte værker | Harmonices Mundi, Epitome Astronomiae Copernicanae, De Cometis Libelli Tres, De rudolfinske tabeller, Astronomia nova |
| Påvirket af | Nicolaus Kopernikus |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | International Space Hall of Fame (1996) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planeternes bevægelse, kodificeret af senere astronomer på basis af hans værker Astronomia nova, Harmonices Mundi og Epitome Astronomiae Copernicanae. De dannede også en del af grundlaget for Isaac Newtons tyngdelov.
I løbet af sin karriere var Kepler matematiklærer ved et seminarium i Graz, assistent for astronomen Tycho Brahe, hofmatematiker hos kejser Rudolf 2., matematiklærer i Linz og rådgiver for General Wallenstein. Han udførte også grundforskning inden for optik, opfandt en forbedret udgave af refraktorteleskopet og hjalp med at legitimere teleskopiske opdagelser gjort af hans samtidige Galileo Galilei.
Kepler levede i en tid uden klar adskillelse mellem astronomi og astrologi, men der var en klar adskillelse mellem astronomi (en gren af qvadrivium inden for de frie kunster) og fysik (en gren af naturfilosofi). Kepler indarbejdede religiøse argumenter i sine værker, motiveret af den religiøse overbevisning om at Gud havde skabt verden efter en forståelig plan, som kan tilgås gennem fornuftens naturlige lys.[2] Kepler beskrev sin nye astronomi som "himmelsk fysik",[3] som "en ekskursion ind i Aristoteles' Metafysik",[4] og som "et supplement til Aristoteles' De Caelo",[5] som transformerer den oldgamle tradition om fysisk kosmologi ved at behandle astronomi som en del af universel matematisk fysik.[6]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Barker og Goldstein, "Theological Foundations of Kepler's Astronomy", s. 112–13.
- ^ Kepler, Astronomia Nova, title page, tr. Donohue, s. 26–7
- ^ Kepler, Astronomia Nova, s. 48
- ^ Epitome Astronomiae Copernicanae i Great Books of the Western World, Vol 16, s. 845
- ^ Stephenson, Kepler's Physical Astronomy, s. 1–2; Dear, Revolutionizing the Sciences, s. 74–78