Back Earth lodge English Hutte de terre French Indiāņu zemnīca Latvian/Lettish Индейская землянка Russian
.jpg)
En jordhytte var hjemmet for mange oprindelige amerikanere i byer på prærien gennem århundreder, startende fra omkring år 1000.[1] Over tid og også afhængigt af stammetraditioner og videreudvikling varierede grundplanen fra både rektangulær og oval til cirkelrund. Fire[2] til otte[3] centerstolper udgjorde det bærende fundament for bjælkerne og rafterne, der bar tagets jordlag og støttede jordvæggene. En udvendig, dækket indgang førte ofte hen til selve hytteåbningen, mens et hul midt i loftet lod lys komme ind og røgen fra et centralt ildsted slippe ud. Hyttetaget nåede op i en højde af cirka seks meter eller mere,[4] mens hyttens indre diameter gik fra cirka otte meter og op til det dobbelte. Hytter med flere generationer samlet kunne rumme mere end tredive personer.[5]
De først byggede jordhytter på den nordlige prærie lå i South Dakota, Iowa og de varmere regioner af Minnesota.[1] Med tiden skød indianerbyer op ved navnlig Missouri River og dens mange bifloder lige fra North Dakota i nord og til Kansas i syd.[1] Stammer som pawnee, kansa, hidatsa, otoe og flere andre oprindelige amerikanere levede i byer af jordhytter til over midten af 1800-tallet.[4] Omahaerne og de nærtbeslægtede poncaer byggede også jordhytter efter deres indmarch på prærien, hvor de lærte kunsten af kvinderne i den allerede etablerede arikara-stamme.[3]
- ^ a b c Johnson, Craig M.: A Chronology of Middle Missouri Plains Village Sites. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 47. Washington, D.C., 2007.
- ^ Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet”Gilman” - ^ a b Fletcher, Alice C. og Francis La Flesche: The Omaha Tribe. Vol. I. Lincoln and London. 1992.
- ^ a b Blaine, Martha Royce: Pawnee Passage, 1870-1875. Norman and London. 1990.
- ^ Murie, James R.: Ceremonies of the Pawnee. Part I: The Skiri. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 27. City of Washington, 1981.