Back Flavius Josephus AF Flavius Josephus ALS يوسيفوس فلافيوس Arabic يوسيفوس فلافيوس ARZ Flaviu Xosefu AST İosif Flavi AZ Іосіф Флавій BE Йосиф Флавий Bulgarian Flavius Josephus BR Flavi Josep Catalan
Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.
Josefus refererede til sig selv som Jōsēpos Matthiou pais i sine værker på græsk: Josefus (Josef) søn af Matthias. Han deltog i den første jødisk-romerske krig 66-73 e.Kr. og var kommandant i Galilæa over de jødiske tropper, men blev taget til fange af romerne under den senere kejser Vespasian i 67 under forsvaret af byen Yodfat. Josefus kom til kejserhoffet og blev frigivet, efter at Vespasian var blevet kejser i 69. Han antog Flaviernes navn som sit eget efter sædvane for frigivne, og han var nu Vespasians klient.
Josefus er bedst kendt for at have skrevet to af de vigtigste kilder til den jødiske historie og kultur omkring vores tidsregnings begyndelse. Den ene, Den jødiske krig, er en delvis øjenvidneskildring af krigen, der bl.a. førte til Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr. Den anden er Jødisk forhistorie, som er en uvurderlig kilde til jødedommen og de religiøse strømninger i Judæa i hans samtid; han er fx den ældste ikke kristne kilde, som nævner Johannes Døberen, Jesus og flere af apostlene.