Karl Barth | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. maj 1886 Basel, Schweiz |
Død | 10. december 1968 (82 år) Basel, Schweiz |
Gravsted | Friedhof am Hörnli |
Nationalitet | Schweizisk |
Religion | Reformert |
Politisk parti | Schweiz' Socialdemokratiske Parti, SPD |
Far | Fritz Barth |
Søskende | Heinrich Barth, Peter Barth |
Ægtefælle | Nelly Barth |
Familie | Theodor Barth (fætter / kusine) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
Medlem af | Académie des sciences morales et politiques, Zofingia, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Teolog, pastor, universitetsunderviser, forfatter |
Arbejdsgiver | Bonns Universitet, Georg-August-Universität Göttingen, Westfälische Wilhelms-Universität, Duke University, Basels Universitet |
Arbejdssted | Tübingen, Marburg, Berlin, Bern, Basel |
Elever | Ernst Kähler, Jacques de Senarclens[1] |
Kendt for | Bidrag til den dialektiske teologi |
Kendte værker | Romerbrevskommentar |
Påvirket af | Athanasius af Alexandria, Augustine af Hippo, John Calvin, Martin Luther, Hermann Kutter, Christoph Blumhardt, Franz Overbeck, Søren Kierkegaard, Friedrich Schleiermacher, Wilhelm Herrmann, Hermann Cohen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Sorbonne (1963), æresdoktor ved Edinburghs Universitet, Æresdoktor ved Universitetet i Genève, æresdoktor ved University of St Andrews, æresdoktor ved University of Oxford med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karl Barth (født 10. maj 1886 i Basel, død 10. december 1968 i Basel) var en schweizisk evangelisk-reformert teolog og sammen med Rudolf Bultmann faderen til den dialektiske teologi, begyndende med hans kommentar til Romerbrevet fra 1919. Kommentaren var en reaktion efter 1. Verdenskrig på 1800-tallets liberale teologi, som havde lagt vægt på den historiske Jesus og havde et ideal om en syntese mellem kristendommen og kulturen. Nu blev vægten lagt på den kerygmatiske Kristus (den forkyndte Kristus).
I 1930'erne formulerede han sammen med Martin Niemöller og Dietrich Bonhoeffer synspunkterne for den tyske bekendelseskirke, en bevægelse som blev stiftet med Barmenerklæringen fra 1934.[2] Barth havde en stor indflydelse på 1900-tallets teologi og er blevet kaldt ”det 20. århundredes kirkefader”.[3]