Kartoffel

Kartoffel
Kartoffelknolde af den kendte, lyse type.
Kartoffelknolde af den kendte, lyse type.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenSolanales (Natskyggeordenen)
FamilieSolanaceae (Natskyggefamilien)
SlægtSolanum (Natskygge)
ArtS. tuberosum
Videnskabeligt artsnavn
Solanum tuberosum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse
Kartoffelblomster.
Kartoffelplanten Solanum tuberosum.
Færøsk kartoffelmark.
Dyrkede kartoffelplanter.
Kartoffelmark.
Kartofler.
Kartofler i forskellige farver.
Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin.

Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder. De overjordiske dele af planten er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.[1]

Ordet kartoffel kom til dansk via tysk, som havde overtaget det fra italiensk tartufolo, der betyder trøffel. På dialektalt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra spansk patata, hvor det på sin side er overtaget fra tainosproget batata. Dette ord henviste dog egentlig til sød kartoffel (Ipomoea batatas). Taino er et uddødt sprog, som taltes i Caribien, før europæerne koloniserede Amerika.

I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der sammen med ris og pasta af Fødevarestyrelsen anbefales til at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.[2]

FN har udnævnt den 30. maj til kartoflens internationale dag.[3] På herregården HofmansgaveFyn ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Det blev i 2000 indviet på initiativ fra Danmarks Kartoffel Råd og Otterup Kartoffellaug. Museet viser, hvordan kartoffeldyrkningen fandt sted i Danmark fra omkring 1930 og op til år 2000.

  1. ^ The potato’s travel through ages and continents. FAO feature story 2024
  2. ^ "Kartofler". Miljø- og Fødevareministeriet. Hentet 25. juli 2018.
  3. ^ International Day of POTATO. FAO 2024

Kartoffel

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne