Katynmassakren

Katynmassakren var sovjetiske styrkers masselikvidering af polakker. Massakren begyndte den 4. april 1940 under 2. verdenskrig i Katyn, der ligger 22 km fra Smolensk. Det antages, at der i alt blev dræbt mellem 15.000 og 20.000 i Vestsovjetunionen. Ca. 8.000 var officerer i den polske hær, og resten blev beskyldt for at være gendarmer, spioner, landejere, fabriksejere, præster eller advokater. Massakren udslettede store dele af den polske intelligentsia.

Efter den tyske invasion af Polen den 1. september 1939 fulgte Sovjetunionen hurtigt efter for at sikre sig dens rettigheder i Molotov-Ribbentrop-pagten. Under den sovjetiske invasion blev der taget mellem 250.000 og 450.000 fanger, men hovedparten blev hurtigt løsladt. De andre blev interneret i krigsfangelejre i det vestlige USSR. Den 5. marts 1940 besluttede det sovjetiske politbureau med Stalin i spidsen, at 25.700 krigsfanger skulle henrettes. Ordren var underskrevet af Stalin, Molotov, Vorosjilov og Mikojan. Henrettelserne begyndte den 4. april og blev gennemført hver nat i lang tid. Den første nat førtes 390 til henrettelse, men det viste sig, at det var svært at nå så mange på en nat, så derefter blev kun 250 henrettet hver nat. Henrettelserne foregik meget metodisk. En mand i håndjern på blev ført ind i en celle og blev skudt i baghovedet. Derefter blev han bragt ud i en ventende lastbil, og den næste blev ført ind i cellen osv.

Ironisk nok brugte de sovjetiske drabsmænd tyske pistoler af typen Walther, fordi de var mere pålidelige end de sovjetiske standardhåndvåben. Men selv de tyske våben blev slidt efter så megen brug, og et vidne mindedes, at morderne medbragte en kuffert med reservevåben. De, der blev dræbt i Katyn-skoven, kom fra Kozelsk-lejren. Et vidne, der var elleve år i 1940, huskede, at hun så polakkerne i jernbanevogne på et sidespor ved Gnezdovo-stationen, kun få kilometer fra skoven. Hendes onkel, der var officer i NKVD, havde sluppet sine niecer ind i det forbudte område. "Polakkerne vinkede og sagde hej til os fra vognene. Det var unge i militæruniform. Jeg kan stadig huske, hvor flotte de var." Nina Vojevodskajas historie bekræftes af, at polakkerne havde fået mad på toget og blevet vaccineret mod sygdom. Hvem bekymrer sig om at vaccinere nogen, der skal henrettes? Polakkerne troede derfor, de skulle til en arbejdslejr, men fra Gnezdovo-stationen blev de kørt i grupper i NKVD-lastbiler ind i skoven. Snart opdagede lokalbefolkningen, hvad der skete. Bonden O. Kiseljov fortalte om tyskerne i 1943: "I fire-fem uger i foråret 1940 kørte tre-fire lastbiler hver dag til skoven, lastet med mennesker. Jeg kunne høre skud og skrig af mandsstemmer. Hvor jeg boede, var det ingen hemmelighed, at polakker blev skudt af NKVD." Man ved ikke, hvorfor polakkerne ikke først blev skudt i fængslet og derefter fragtet til Katyn for at begraves. Grunden kan være, at området var indhegnet, fordi det havde været sikkerhedszone i nogle år – og fordi der i skoven lå et lille hus, NKVD kunne benytte som base. Så kan de have ment, at de lige så godt kunne skyde polakkerne lige ved graven.^[1]

Antal dræbte beregnes til 21.857, hvoraf ca. 15.000 var krigsfanger. Af dem blev 4.421 henrettet og begravet i Katyn.^[2] I 1990 indrømmede Mikhail Gorbatjov, at der fandtes arkivmateriale i Kreml, som beviste, at Sovjetunionen stod bag massakren. 14. oktober 1992 overleverede Boris Jeltsin sagens hemmeligstemplede dokumenter til Lech Walesa som led i en forsoning med Polen.

1. ^ Laurence Rees: Bak lukkede dører (s. 60-1), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2575-3
2. ^ Jan T.Gross: Fear, forlaget Random House, New York 2006, ISBN 978-0-691-12878-8