Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand.Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne.
Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning. Disse reaktioner foregår enten i en kernereaktor (ved enten fission eller fusion) eller i en radioisotopgenerator (ved passiv fission af ustabile atomkerner). Kernekraft udgør et alternativ til energiforsyning, der for eksempel er baseret på fossile brændsler. Fissions-baseret kernekraft indgår i dag i flere landes energistrategi. Fusionskraft er stadig på udviklingsstadiet, mens radioisotop-generatorer anvendes i rumfartøjer, for eksempel Voyager 2. Cirka 17 procent[kilde mangler] af verdens samlede generering af elektrisk energi stammer fra kernekraft.
Graf, der viser den gennemsnitlige bindingsenergi per nukleon. Følgende nukleoner har den højeste gennemsnitlige bindingsenergi per nukleon i faldende rækkefølge: 62Ni, 58Fe, 56Fe og 60Ni.[1] Som konsekvens heraf vil man miste energi, hvis man fissionerer (spalter) eller fusionerer jernkerner (- muligvis undtaget, når stjerner fusionerer til en neutronstjerne eller tættere). Af grafen kan det også ses, at man får væsentligt mere energi ud af at fusionere 2H, 3H, 3He, 6Li, 7Li, 11B, 15N per nukleon – end at fissionere meget tunge kerner, f.eks. 235U.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
