Ketchup er en populær sauce, der som oftest er baseret på tomater. De grundlæggende ingredienser i moderne ketchup er tomater, vineddike, sukker, husholdningssalt, allehånde, nelliker og kanel. Derudover tilsættes ofte løg, selleri og andre grøntsager.
Ketchup er ikke altid blevet lavet af tomater. Det var oprindelig et fællesnavn for sauce, typisk baseret på svampe eller fisk, tilsat forskellige krydderurter. Svampebaseret ketchup findes stadig i nogle lande, blandt andet Storbritannien. I den tidlige fremstilling af ketchup brugtes blandt andet ansjoser, østers, hummer, valnødder, bønner, agurk, tranebær, citron og vindruer.
Ketchup anvendes blandt andet som tilbehør til pølser, hotdog, kradser, spaghetti, pasta, pommes frites, burger, bøfsandwich og biksemad.