Knuthenlund er et biodynamisk landbrug på Lolland, 3 km nordvest for landbyen Stokkemarke.
Udover landbrug, skovbrug og udlejning af ferieboliger drev Knuthenlund indtil begyndelsen af 2018 dyrehold, mejeri, og kornmølle, samt gårdbutik, café og konferencefaciliteter.[1] I marts 2018 solgte ejeren Susanne Hovmand-Simonsen efter flere års økonomiske problemer godset til brødrene Andreas og Erik von Rosen for ca. 200 mio., i den forbindelse blev mejeri, mølle og gårdbutik nedlagt, og gårdens besætning solgt, mens det økologiske agerbrug fortsætter.[2]