Lov om kommunernes styrelse[1] (populært kaldet Kommunestyrelsesloven, som forkortes KSTL) er en dansk lov, der regulerer kommuners virke.[2]
Kapitel I definerer, at borgmesteren er kommunalbestyrelsens formand. Desuden pålægger Kapitel I kommunalbestyrelsen at fastlægge en styrelsesvedtægt.
Ifølge § 4 kræver det indenrigsministerens tilladelse for at en kommune kan skifte navn.[3]
Kapitel II regulerer kommunalbestyrelsens virke.[4]
§ 9b giver kommunalbestyrelsen mulighed for at afholde bindende folkeafstemninger.[5]
Ifølge § 10 er kommunalbestyrelsens møder som hovedregel offentlige.[6]
Kapitel III vedrører kommunale udvalg[7] og fastsætter, at der skal være et økonomiudvalg, jf. § 17.[8]
Kapitel IV fastlægger kommunalbestyrelsens formands kompetencer.
Kapitel V rummer regler for den økonomiske forvaltning samt budget og regnskab.
Det følger af Grundlovens § 82, at der gælder et kommunalt selvstyre, men også at staten har pligt til at føre tilsyn med kommunerne.[9]
En del af det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, jf. kapitel VI.[10] Mens en anden del af tilsynet med kommuner varetages af indenrigsministeren, jf. kapitel VII.
Ifølge KSTL § 49, stk. 3 kan Ankestyrelsen fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.[11]
Kapitel VIII indeholder særlige bestemmelser om bl.a. en kommunes mulighed for at optage lån. I dette kapitel findes også regler for at afsætte en borgmester, jf. § 66 c.
Men det er omdiskuteret, som denne bestemmelse har reel betydning,[12] eller blot er “ren illusion”.[13]