Konge af Frankrig og Navarra

Konge af Frankrig og Navarra (fransk: Roi de France et de Navarre, baskisk: Frantziako eta Nafarroako Erregea) var en titel, som de franske konger brugte i perioder mellem 1285 og 1830.

Frankrig og Navarra var i personalunion i 1285 – 1328. I 1515 erobrede de spanske stater Øvre Navarra (den sydlige del af Navarra), mens Nedre Navarra (den nordlige del af Navarra) beholdt sin selvstændighed.

Nedre Navarra og Frankrig var i personalunion i 1589 – 1620.

Nedre Navarra blev forenet med Frankrig i 1620, men beholdt et vist selvstyre frem til 1790, fx nægtede Nedre Navarra at sende delegerede til den franske stænderforsamling i 1789. Man sendte alligevel delegerede til Versailles, men kun for at de skulle forhandle med Ludvig 16. i hans egenskab som konge af Navarra.

I 1790 blev Nedre Navarra indlemmet i departementet Basses-Pyrénées, der skiftede navn til Pyrénées-Atlantiques i 1969.

Ludvig 16.s yngre brødre (Ludvig 18. og Karl 10. ) regerede i 1814–1830. De genoptog titlen Konge af Frankrig og Navarra. I deres regeringstid var Nedre Navarra ikke en administrativ enhed, men kun et geografisk område i departementet Basses-Pyrénées.


Konge af Frankrig og Navarra

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne