En konspirationsteori er forestillingen om, at en begivenhed er sket eller en situation er indtrådt som følge af en sammensværgelse i hemmelige og magtfulde kredse, som ofte er politisk motiverede,[2][3] når andre forklaringer er mere sandsynlige.[4][5] Begrebet er negativt ladet, for det indebærer, at forestillingen er baseret på fordomme og utilstrækkelig dokumentation.[6] I en konspirationsteori er forestillingen om sammensværgelsen kendetegnet ved at gå imod den fremherskende opfattelse blandt de lærde og uddannede, fx inden for naturvidenskab og historie, altså folk som anses for de bedst egnede til at vurdere en sådan teoris troværdighed.[7][8]
Konspirationsteorier afviser alle former for modbeviser og baserer sig gerne på cirkelslutninger: såvel kendsgerninger der modsiger teorien som mangel på kendsgerninger der støtter den anses ikke at være til hinder for, at den er sand.[6][9] Herved bliver en konspirationsteori til et spørgsmål om tro, og ikke noget som kan bevises eller modbevises.[10][11] Forskning tyder på, at det at tro på konspirationsteorier kan være psykisk skadeligt og sygeligt,[12][13] og at det er kædet sammen med psykologisk projektion, paranoia og machiavellisme,[14] foruden fænomenet apophenia.[15][16]
Hvor konspirationsteorier tidligere mest florerede i små, marginale kredse, blev de i årtierne omkring 2000 til et udbredt kulturelt fænomen i massemedier og på sociale medier.[30][31][32][33] Det er fremført, at denne tids omsiggribende følelse af ensomhed har medvirket hertil.[34] Teorierne har tilhængere over hele verden, og nogle steder tror endda et flertal af befolkningen på dem.[35][36][37]
Indgreb mod udbredelsen af konspirationsteorier består i at fastholde et åbent samfund og styrke befolkningens evne til analytisk tænkning.[35][36]
^Issitt, Micah; Main, Carlyn (2014). Hidden Religion: The Greatest Mysteries and Symbols of the World's Religious Beliefs. ABC-CLIO. s. 47-49. ISBN978-1-61069-478-0.
^Skabelon:Cite OED"the theory that an event or phenomenon occurs as a result of a conspiracy between interested parties; spec. a belief that some covert but influential agency (typically political in motivation and oppressive in intent) is responsible for an unexplained event"
Brotherton, Robert; French, Christopher C. (2014). "Belief in Conspiracy Theories and Susceptibility to the Conjunction Fallacy". Applied Cognitive Psychology. 28 (2): 238-248. doi:10.1002/acp.2995. ISSN0888-4080. A conspiracy theory can be defined as an unverified and relatively implausible allegation of conspiracy, claiming that significant events are the result of a secret plot carried out by a preternaturally sinister and powerful group of people.
Thresher-Andrews, Christopher (2013). "An introduction into the world of conspiracy"(PDF). PsyPAG Quarterly. 88: 5-8. Conspiracy theories are unsubstantiated, less plausible alternatives to the mainstream explanation of the event; they assume everything is intended, with malignity. Crucially, they are also epistemically self-insulating in their construction and arguments.
^Barkun, Michael (2016). "Conspiracy Theories as Stigmatized Knowledge". Diogenes. 62 (3-4): 114-120. doi:10.1177/0392192116669288.
^Brotherton, Robert (2013). "Towards a definition of 'conspiracy theory'"(PDF). PsyPAG Quarterly. 88: 9-14. A conspiracy theory is not merely one candidate explanation among other equally plausible alternatives. Rather, the label refers to a claim which runs counter to a more plausible and widely accepted account...[Conspiratorial beliefs are] invariably at odds with the mainstream consensus among scientists, historians, or other legitimate judges of the claim's veracity.
^Keeley, Brian L. (marts 1999). "Of Conspiracy Theories". The Journal of Philosophy. 96 (3): 109-126. doi:10.2307/2564659. JSTOR2564659.
^Nefes, Turkay (2018). "Framing of a Conspiracy Theory: The Efendi Series". Handbook of Conspiracy Theory and Contemporary Religion (engelsk). BRILL. s. 407-422. ISBN978-90-04-38202-2. Conspiracy theories often function as popular conduits of ethno-religious hatred and conflict.
^Mads Zacho Teglskov: Ensomhed er det 21. århundredes dominerende følelse, og den truer med at ødelægge vores samfund og gøre os til dårligere mennesker, interview med den engelske økonom Noreena Hertz, Politiken, 26. juni 2021