Konspirationsteori

En konspirationsteori er forestillingen om, at en begivenhed er sket eller en situation er indtrådt som følge af en sammensværgelse i hemmelige og magtfulde kredse, som ofte er politisk motiverede,^[2][3] når andre forklaringer er mere sandsynlige.^[4][5] Begrebet er negativt ladet, for det indebærer, at forestillingen er baseret på fordomme og utilstrækkelig dokumentation.^[6] I en konspirationsteori er forestillingen om sammensværgelsen kendetegnet ved at gå imod den fremherskende opfattelse blandt de lærde og uddannede, fx inden for naturvidenskab og historie, altså folk som anses for de bedst egnede til at vurdere en sådan teoris troværdighed.^[7][8]

Konspirationsteorier afviser alle former for modbeviser og baserer sig gerne på cirkelslutninger: såvel kendsgerninger der modsiger teorien som mangel på kendsgerninger der støtter den anses ikke at være til hinder for, at den er sand.^[6][9] Herved bliver en konspirationsteori til et spørgsmål om tro, og ikke noget som kan bevises eller modbevises.^[10][11] Forskning tyder på, at det at tro på konspirationsteorier kan være psykisk skadeligt og sygeligt,^[12][13] og at det er kædet sammen med psykologisk projektion, paranoia og machiavellisme,^[14] foruden fænomenet apophenia.^[15][16]

Gennem historien har konspirationsteorier været tæt knyttet til fordomme, heksejagter, krige og folkedrab.^[17][18][19] Personer som står bag terrorangreb, som fx Timothy McVeigh og Anders Breivik, tror ofte fuldt og fast på konspirationsteorier, men det kan også gælde et lands regering, som det fx har været tilfældet i Nazi-Tyskland, Sovjetunionen^[17] og Tyrkiet.^[20] Da Sydafrikas regering på baggrund af konspirationsteorier benægtede, at der var en sammenhæng mellem HIV og AIDS, medførte det omkring 330.000 AIDS-dødsfald.^[21][22][23] QAnon-bevægelsens benægtelse af resultatet af præsidentvalget i USA i 2020 førte i begyndelsen af 2021 til stormen på United States Capitol.^[24] Under en hungersnød,^[18] der ramte 3 mio mennesker, afslog Zambias regering, på baggrund af konspirationsteorier om genmodificeret mad, fødevarehjælp fra USA.^[25] Konspirationsteorier er en alvorlig hindring for forbedringer i folkesundhed,^[18][26] når de fx opfordrer til at man afstår fra vaccination og fra at lade drikkevand behandle med flour, og de er sat i forbindelse med sygdomsudbrud, som kunne være undgået med vacciner.^{[18][21][26][27]} Andre følgevirkninger af konspirationsteorier er manglende tillid til videnskabelig dokumentation,^[18][28] radikalisering og ideologisk styrkelse af ekstremistiske grupper,^[17][29] samt negative følger for økonomien.^[17]

Hvor konspirationsteorier tidligere mest florerede i små, marginale kredse, blev de i årtierne omkring 2000 til et udbredt kulturelt fænomen i massemedier og på sociale medier.^{[30][31][32][33]} Det er fremført, at denne tids omsiggribende følelse af ensomhed har medvirket hertil.^[34] Teorierne har tilhængere over hele verden, og nogle steder tror endda et flertal af befolkningen på dem.^[35][36][37]

Indgreb mod udbredelsen af konspirationsteorier består i at fastholde et åbent samfund og styrke befolkningens evne til analytisk tænkning.^[35][36]

1. ^ Issitt, Micah; Main, Carlyn (2014). Hidden Religion: The Greatest Mysteries and Symbols of the World's Religious Beliefs. ABC-CLIO. s. 47-49. ISBN 978-1-61069-478-0.
2. ^ Goertzel, T (december 1994). "Belief in conspiracy theories". Political Psychology. 15 (4): 731-742. doi:10.2307/3791630. ISSN 0162-895X. JSTOR 3791630. "explanations for important events that involve secret plots by powerful and malevolent groups"
3. ^ Skabelon:Cite OED "the theory that an event or phenomenon occurs as a result of a conspiracy between interested parties; spec. a belief that some covert but influential agency (typically political in motivation and oppressive in intent) is responsible for an unexplained event"
4. ^ Brotherton, Robert; French, Christopher C.; Pickering, Alan D. (2013). "Measuring Belief in Conspiracy Theories: The Generic Conspiracist Beliefs Scale". Frontiers in Psychology. 4: 279. doi:10.3389/fpsyg.2013.00279. ISSN 1664-1078. PMC 3659314. PMID 23734136. S2CID 16685781. A conspiracist belief can be described as 'the unnecessary assumption of conspiracy when other explanations are more probable'.
5. ^ Additional sources:
   • Aaronovitch, David (2009). Voodoo Histories: The Role of the Conspiracy Theory in Shaping Modern History (engelsk). Jonathan Cape. s. 253. ISBN 9780224074704. Hentet 17. august 2019. It is a contention of this book that conspiracy theorists fail to apply the principle of Occam's razor to their arguments.
   • Brotherton, Robert; French, Christopher C. (2014). "Belief in Conspiracy Theories and Susceptibility to the Conjunction Fallacy". Applied Cognitive Psychology. 28 (2): 238-248. doi:10.1002/acp.2995. ISSN 0888-4080. A conspiracy theory can be defined as an unverified and relatively implausible allegation of conspiracy, claiming that significant events are the result of a secret plot carried out by a preternaturally sinister and powerful group of people.
   • Jonason, Peter Karl; March, Evita; Springer, Jordan (2019). "Belief in conspiracy theories: The predictive role of schizotypy, Machiavellianism, and primary psychopathy". PLOS ONE. 14 (12): e0225964. Bibcode:2019PLoSO..1425964M. doi:10.1371/journal.pone.0225964. ISSN 1932-6203. PMC 6890261. PMID 31794581. Conspiracy theories are a subset of false beliefs, and generally implicate a malevolent force (e.g., a government body or secret society) involved in orchestrating major events or providing misinformation regarding the details of events to an unwitting public, in part of a plot towards achieving a sinister goal.
   • Thresher-Andrews, Christopher (2013). "An introduction into the world of conspiracy" (PDF). PsyPAG Quarterly. 88: 5-8. Conspiracy theories are unsubstantiated, less plausible alternatives to the mainstream explanation of the event; they assume everything is intended, with malignity. Crucially, they are also epistemically self-insulating in their construction and arguments.
6. ^ ^{a b} Byford, Jovan (2011). Conspiracy theories : a critical introduction. Houndmills, Basingstoke, Hampshire: Palgrave Macmillan. ISBN 9780230349216. OCLC 802867724.
7. ^ Barkun, Michael (2016). "Conspiracy Theories as Stigmatized Knowledge". Diogenes. 62 (3-4): 114-120. doi:10.1177/0392192116669288.
8. ^ Brotherton, Robert (2013). "Towards a definition of 'conspiracy theory'" (PDF). PsyPAG Quarterly. 88: 9-14. A conspiracy theory is not merely one candidate explanation among other equally plausible alternatives. Rather, the label refers to a claim which runs counter to a more plausible and widely accepted account...[Conspiratorial beliefs are] invariably at odds with the mainstream consensus among scientists, historians, or other legitimate judges of the claim's veracity.
9. ^ Keeley, Brian L. (marts 1999). "Of Conspiracy Theories". The Journal of Philosophy. 96 (3): 109-126. doi:10.2307/2564659. JSTOR 2564659.
10. ^ Barkun, Michael (2003). A Culture of Conspiracy: Apocalyptic Visions in Contemporary America. Berkeley: University of California Press. s. 3–4.
11. ^ Barkun, Michael (2011). Chasing Phantoms: Reality, Imagination, and Homeland Security Since 9/11. Chapel Hill: University of North Carolina Press. s. 10.
12. ^ Freeman, Daniel; Bentall, Richard P. (29. marts 2017). "The concomitants of conspiracy concerns". Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology (engelsk). 52 (5): 595-604. doi:10.1007/s00127-017-1354-4. ISSN 0933-7954. PMC 5423964. PMID 28352955.
13. ^ Barron, David; Morgan, Kevin; Towell, Tony; Altemeyer, Boris; Swami, Viren (november 2014). "Associations between schizotypy and belief in conspiracist ideation" (PDF). Personality and Individual Differences (engelsk). 70: 156-159. doi:10.1016/j.paid.2014.06.040.
14. ^ Douglas, Karen M.; Sutton, Robbie M. (12. april 2011). "Does it take one to know one? Endorsement of conspiracy theories is influenced by personal willingness to conspire" (PDF). British Journal of Social Psychology. 10 (3): 544-552. doi:10.1111/j.2044-8309.2010.02018.x. PMID 21486312. Arkiveret (PDF) fra originalen 3. november 2018. Hentet 28. december 2018.
15. ^ Dean, Signe (23. oktober 2017). "Conspiracy Theorists Really Do See The World Differently, New Study Shows". Science Alert. Hentet 17. juni 2020.
16. ^ Sloat, Sarah (17. oktober 2017). "Conspiracy Theorists Have a Fundamental Cognitive Problem, Say Scientists". Inverse. Hentet 17. juni 2020.
17. ^ ^{a b c d} Douglas, Karen M.; Uscinski, Joseph E.; Sutton, Robbie M.; Cichocka, Aleksandra; Nefes, Turkay; Ang, Chee Siang; Deravi, Farzin (2019). "Understanding Conspiracy Theories". Political Psychology. 40 (S1): 3-35. doi:10.1111/pops.12568. ISSN 0162-895X.
18. ^ ^{a b c d e} Goertzel, Ted (2010). "Conspiracy theories in science". EMBO Reports. 11 (7): 493-499. doi:10.1038/embor.2010.84. ISSN 1469-221X. PMC 2897118. PMID 20539311.
19. ^ Nefes, Turkay (2018). "Framing of a Conspiracy Theory: The Efendi Series". Handbook of Conspiracy Theory and Contemporary Religion (engelsk). BRILL. s. 407-422. ISBN 978-90-04-38202-2. Conspiracy theories often function as popular conduits of ethno-religious hatred and conflict.
20. ^ Göknar, Erdağ (2019). "Conspiracy Theory in Turkey: Politics and Protest in the Age of "Post-Truth" by Julian de Medeiros (review)". The Middle East Journal (engelsk). 73 (2): 336-337. ISSN 1940-3461.
21. ^ ^{a b} Thresher-Andrews, Christopher (2013). "An introduction into the world of conspiracy" (PDF). PsyPAG Quarterly. 88: 5-8.
22. ^ Simelela, Nono; Venter, W. D. Francois; Pillay, Yogan; Barron, Peter (2015). "A Political and Social History of HIV in South Africa". Current HIV/AIDS Reports. 12 (2): 256-261. doi:10.1007/s11904-015-0259-7. ISSN 1548-3568. PMID 25929959. S2CID 23483038.
23. ^ Burton, Rosie; Giddy, Janet; Stinson, Kathryn (2015). "Prevention of mother-to-child transmission in South Africa: an ever-changing landscape". Obstetric Medicine. 8 (1): 5-12. doi:10.1177/1753495X15570994. ISSN 1753-495X. PMC 4934997. PMID 27512452.
24. ^ "QAnon Capitol Siege Trump". Hentet 22. februar 2021.
25. ^ Dominique Brossard; James Shanahan; T. Clint Nesbitt (2007). The Media, the Public and Agricultural Biotechnology. CABI. s. 343, 353. ISBN 978-1-84593-204-6.
26. ^ ^{a b} Glick, Michael; Booth, H. Austin (2014). "Conspiracy ideation". The Journal of the American Dental Association. 145 (8): 798-799. doi:10.1016/S0002-8177(14)60181-1. ISSN 0002-8177. PMID 25082925.
27. ^ Prematunge, Chatura; Corace, Kimberly; McCarthy, Anne; Nair, Rama C.; Pugsley, Renee; Garber, Gary (2012). "Factors influencing pandemic influenza vaccination of healthcare workers—A systematic review". Vaccine. 30 (32): 4733-4743. doi:10.1016/j.vaccine.2012.05.018. ISSN 0264-410X. PMID 22643216.
28. ^ Douglas, Karen M.; Sutton, Robbie M.; Cichocka, Aleksandra (1. december 2017). "The Psychology of Conspiracy Theories". Current Directions in Psychological Science (engelsk). 26 (6): 538-542. doi:10.1177/0963721417718261. ISSN 0963-7214. PMC 5724570. PMID 29276345.
29. ^ Robert Brotherton (19. november 2015). "Chapter 2". Suspicious Minds: Why We Believe Conspiracy Theories. Bloomsbury Publishing. ISBN 978-1-4729-1564-1.
30. ^ Barkun 2003, s. 58.
31. ^ Camp, Gregory S. (1997). Selling Fear: Conspiracy Theories and End-Times Paranoia. Commish Walsh. ASIN B000J0N8NC.
32. ^ Goldberg, Robert Alan (2001). Enemies Within: The Culture of Conspiracy in Modern America. Yale University Press. ISBN 978-0-300-09000-0. Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 6. august 2019.
33. ^ Fenster, Mark (2008). Conspiracy Theories: Secrecy and Power in American Culture. University of Minnesota Press; 2nd edition. ISBN 978-0-8166-5494-9.
34. ^ Mads Zacho Teglskov: Ensomhed er det 21. århundredes dominerende følelse, og den truer med at ødelægge vores samfund og gøre os til dårligere mennesker, interview med den engelske økonom Noreena Hertz, Politiken, 26. juni 2021
35. ^ ^{a b} van Prooijen, Jan-Willem; Douglas, Karen M. (2018). "Belief in conspiracy theories: Basic principles of an emerging research domain". European Journal of Social Psychology. 48 (7): 897-908. doi:10.1002/ejsp.2530. ISSN 0046-2772. PMC 6282974. PMID 30555188.
36. ^ ^{a b} Sunstein, Cass R.; Vermeule, Adrian (2009). "Conspiracy Theories: Causes and Cures". Journal of Political Philosophy. 17 (2): 202-227. doi:10.1111/j.1467-9760.2008.00325.x. ISSN 0963-8016.
37. ^ Robert Brotherton (19. november 2015). "Introduction". Suspicious Minds: Why We Believe Conspiracy Theories. Bloomsbury Publishing. ISBN 978-1-4729-1564-1.