Kreditsikring omfatter de måder, hvorpå en pengeudlåner (som bliver kreditor) kan opnå sikkerhed for det yderede lån, som udgør kreditten.[1] I erhvervsforhold opnår låntager kapitaltilførsel ved, at kreditor får kreditsikring.[2] Kreditsikring reducerer kreditors kreditrisiko, som betegner den risko, der er ved at låne penge ud til en låntager, som ikke kan betale lånet tilbage.[3]
Der findes to kategorier af kreditsikring. Disse to kategorier er personel kreditsikring og reel kreditsikring.[4]
Låntager bliver debitor i låneforholdet. Hvis debitor ikke kan opfylde sine forpligtelser om at betale de lånte penge tilbage med renter, så kan kreditor enten kræve, at kautionisten skal betale (ved personel kreditsikring) eller med fogedrettens hjælp gøre udlæg i den pantsatte genstand (ved reel kreditsikring), jf. retsplejeloven.[5] Ved at kreditor opnår kreditsikring, øges kreditors changer for, at kreditor kan få noget af økonomisk værdi, som så kan sælges på tvangsauktion, hvis debitor går konkurs.[6]
- ^ side 33 i Ulla Rosenkjær & Anne Lind Glerup (2019): Erhvervsjura B – juraens grundregler. Systime. ISBN 978-87-616-9520-8
- ^ side 14 i Vejledning til Erhvervsjura B/C, merkantile eux-forløb (august 2023) på uvm.dk
- ^ "kreditrisiko". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ side 11 og side 85, note 47 i Nina Dietz Legind (2003): Privat kaution for banklån. Gads Forlag. ISBN 87-13-04867-8 (tilgængelig som pdf-dokument på jura.ku.dk/jurabog)
- ^ Retsplejeloven på retsinformation.dk
- ^ Tvangsauktion på domstol.dk