Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.[1] De enkelte bestanddele af denne landgilde blev kaldt persiller[2]. Landgilden kunne bestå af både afgrøder og husdyr. Størrelse og sammensætning af denne landgilde kunne variere fra sted til sted og over tid beroende på godsejer, konjunkturer og andre forhold. Foruden landgilde måtte fæstebønder også yde arbejde for godset kaldet hoveri. Undertiden kunne disse ydelser blive erstattet af en ydelse i penge. Ændringer i landgilde kunne ske ved forandringer i jordfordelingen, hvor gårdene ved rebning fik pålignet ny landgilde efter ændringerne i gårdenes størrelse og brugsværdi.[1]
Undertiden skelnes mellem på den ene side skyld, der bestod i de egentlige afgifter af den dyrkede jord, og på den anden side herlighedsafgifter, der bestod i andre indkomster fx fra skove og fiskevande.[3]