Lars Onsager

Lars Onsager
Personlig information
Født	27. november 1903 Christiania, Norge
Død	5. oktober 1976 (72 år) Coral Gables, Florida, USA
Gravsted	Grove Street Cemetery
Bopæl	Oslo
Barn	Erling Onsager
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Norges tekniske højskole (1920-1925), Yale University
Medlem af	Royal Society (fra 1975), Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1947), American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker, kemiker, ingeniør
Fagområde	Fysisk kemi
Arbejdsgiver	Eidgenössische Technische Hochschule Zürich (1926-1928), Universiteit Leiden (fra 1969), Johns Hopkins University (fra 1928), Yale University (fra 1933), Brown University (til 1933), University of California, San Diego
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Æresdoktor (1954), Foreign Member of the Royal Society (1975), Josiah Willard Gibbs Lectureship (1964), Rumford Prize (1953), Medlem af American Physical Society med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nobelprisen i kemi 1968

Lars Onsager (født 27. november 1903 i Kristiania, død 5. oktober 1976 i Coral Gables i Florida) var en norsk-amerikansk videnskabsmand i fysisk kemi. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1968.

Onsager havde sin uddannelse fra NTH i Trondheim. Fra 1925 arbejde han tre år som assistent for Peter Debye ved Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) i Zurich før han flyttede permanent til USA i 1928. Her arbejdede han ved Johns Hopkins University i Baltimore, Maryland og ved Brown University på Rhode Island før han endte ved Yale University hvor han arbejdede frem til han blev pensionist i 1972.

Mens han arbejdede ved Brown, udviklede han en statistisk analyse af diffusion, som senere blev kendt som Onsagerrelationen. Den første version kom i 1929 mens det udvidede ligningssæt blev publiceret i 1931. Relationen blev overset i mange år, men blev gradvis mere og mere kendt efter 2. verdenskrig. I 1968 fik han Nobelprisen i kemi for dette arbejde.

Onsager var kendt som en fremragende teoretiker, men som en dårlig forelæser. Selv doktorgradsstudenter havde problemer med at forstå hans forelæsninger.^{[kilde mangler]}