Leddegigt

Leddegigt er en gigtlidelse, der skyldes en betændelsesreaktion (inflammation) i leddet. Leddegigt er en autoimmun sygdom, dvs. at der opstår en fejl i immunsystemet, der får det til at angribe cellerne i leddene: immunsystemet sender antistoffer ud i leddene. Derved opstår der en betændelsestilstand, der giver smerter og hævelse. Det kan give ødelæggelser på brusk og knogler i leddet. Sygdommen viser sig oftest først i hånd- og fodled, men kan ramme næsten alle led i kroppen. Leddene bliver ofte symmetrisk angrebet, dvs. i samme led i højre og venstre side.

Hos nogle leddegigtpatienter kan påvises en positiv gigtprøve (reumatfaktor/anti ccp). Prøven er dog ingen sikker indikator for leddegigt. Kun op mod 20 % af dem, der har reumafaktor i blodet, får leddegigt. Ligeledes har nogle med konstateret leddegigt ingen reumafaktor i blodet. Diagnosen stilles derfor på baggrund af symptomer, gigtlægens undersøgelser, blodprøver og røntgenbilleder.

Ifg. Medicinsk Kompendium har op mod 50.000 danskere leddegigt. Det gør sygdommen til en hyppig lidelse. Alle kan rammes af sygdommen, voksne som børn. Kvinder rammes 2-3 gange hyppigere end mænd, og den hyppigste alder for sygdommens udbrud er 30 til 50 år.

Der er syv kendetegn for leddegigt, der bruges til at stille diagnosen:

1. Stivhed i leddene minimum en time hver morgen
2. Minimum tre hævede led
3. Hævelse i håndled og fingrenes grund- og mellemled
4. Symmetriske ledhævelser
5. Gigtknuder i huden
6. Røntgenforandringer i hænder eller fødder
7. Forhøjet reumafaktor i blodet