Lille Langebro | |
---|---|
Bærer | Cykel- og gangsti |
Sted | Københavns Havn |
Karakteristika | |
Design | Buro Happold |
Materiale | Stål |
Total længde | 175 m |
Antal spænd | 4 |
Historie | |
Arkitekt | Wilkinson Eyre Architects |
Designer(e) | Buro Happold |
Åbningsdato | 1. juli 2019 |
Lille Langebro er en cykel- og gangbro over havneløbet i Københavns Havn, lige nord for Langebro. Broen er 175 m lang og har fire brofag. De to midterste brofag kan dreje til siden for at åbne for gennemsejling af store fartøjer.[1]
Broen er tegnet af Wilkinson Eyre Arkitekter (en) og designet af Buro Happold (en), der også var totalrådgiver på projektet.[2]
Det var planen at den skulle stå færdig i efteråret 2018, men en uheld under lastning af brofagene i Nederlandene forsinkede byggeriet.[3]
Broen er en gave fra Realdania. Den går fra Vester Voldgade ved Realdania's store byggeprojekt BLOX til Langebrogade på Christianshavn.[4] Broen åbnede den 1. juli 2019.[5]
Broen ligger samme sted som den oprindelige Langebro fra 1690 til 1903.
Fra 1903 lå Langebro lidt længere mod syd; denne blev i 1954 afløst af den nuværende Langebro.