Liseleje | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Hovedstaden |
Kommune | Halsnæs Kommune |
Sogn | Melbys Sogn |
Postnr. | 3360 Liseleje |
Demografi | |
Liseleje by | 2.470[1] (2024) |
Kommunen | 31.515[1] (2024) |
- Areal | 121,19 km² |
- Befolkningstæthed | 255,63 pr. km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.halsnaes.dk |
Oversigtskort | |
Liseleje er en kystby ud til Kattegat, 7 kilometer nord for Frederiksværk i Nordsjælland med 2.470 indbyggere (2024)[1]. Byen hører til Region Hovedstaden, og er beliggende i Halsnæs Kommune.
Liseleje har en del fastboende, men byen karakteriseres dog primært af at have mange sommerhuse, og befolkningstallet stiger da også voldsomt i sommersæsonen.
Om sommeren er den store parkeringsplads ved stranden midtpunkt for de mange badegæster. Ved indkørslen til pladsen ligger bageren og Lisestuens restaurant. Det var her ved hjørnet af indkørslen, at det sidste bandemord i rockerkrigen fandt sted den 7. juni 1997.
I september 2010 blev en af Danmarks største naturlegepladser, kaldet "Havtyren", indviet her. Den ligger ud til parkeringspladsen ved stranden. Anlægget er finansieret af bl.a. Halsnæs Kommune, Naturstyrelsen, Liseleje Borgerforening og Erhvervsforeningen og en række fonde.[2]
I byen lå bl.a. også kursuscenteret Lisegården. Kursuscentret nedbrændte om aftenen d. 22. august 2015.[3] En nedfalden såkaldt 'kinesisk lampe' med ild som opdrift var faldet ned i stråtaget. Lisegårdens brandtomt blev efterfølgende i ultimo februar 2016 nedrevet og bortkørt. Lisegården, hvor de oprindelige bygninger var fra 1725, blev ikke genopført.