Lithium

Lithium
Sølvagtigt, hvidt/gråt
Periodiske system
Generelt
AtomtegnLi
Atomnummer3
Elektronkonfiguration2, 1 Elektroner i hver skal: 2, 1. Klik for større billede.
Gruppe1 (Alkalimetal)
Periode2
Bloks
CAS-nummer7439-93-2 Rediger på Wikidata
PubChem3028194 Rediger på Wikidata
Atomare egenskaber
Atommasse6,940±0,060 u Rediger på Wikidata
Atomradius145 pm
Kovalent radius134 pm
Van der Waals-radius182 pm
Elektronkonfiguration1s² 2s1
Elektroner i hver skal2, 1
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin+1
Elektronegativitet0,98 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast stof
KrystalstrukturKubisk, I-centreret
Massefylde (fast stof)0,534 g/cm³ (20 °C)
Massefylde (væske)0,512 g/cm³
Smeltepunkt453,69 K (180,54 °C)
Kogepunkt1603 K (1330 °C)
Kritisk punkt(Ekstrapoleret)
2949 °C, 67 MPa
Smeltevarme3,00 kJ·mol−1
Fordampningsvarme136 kJ/mol
Varmefylde3482 J·kg−1·K−1
Varmeledningsevne85 W·m−1·K−1
Varmeudvidelseskoeff.46 µm/(m·K) (25 °C)
Mekaniske egenskaber
Youngs modul4,9 GPa
Forskydningsmodul4,2 GPa
Hårdhed (Mohs' skala)0,6
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lithium eller litium (fra græsk: λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3. Det er et blødt, sølv-hvidt metal tilhørende gruppen af alkalimetaller i det periodiske system. Ved standardbetingelser er det det letteste metal og det faste grundstof med mindst massefylde. Lithium er, som alle alkalimetaller, stærkt reaktivt og brændbart, og af denne grund opbevares det normalt i mineralolie. Når det skæres åbent, udviser det en metallisk glans, men ved kontakt med fugtig luft korroderer overfladen hurtigt til en mat, sølvgrå farve og senere falmet sort. På grund af dets høje reaktivitet forekommer lithium aldrig frit i naturen, men i stedet kun i forbindelser, som normalt er ioniske. Lithium forekommer i en række pegmatitiske mineraler, men på grund af dets opløselighed som en ion er det til stede i havvand og udvindes typisk fra saltlager og ler. På kommercielt niveau isoleres lithium elektrolytisk fra en blanding af lithiumklorid og kaliumklorid.

Lithiums kerne er på kanten af ustabilitet, da de to stabile lithiumisotoper, der er blevet fundet i naturen, har nogle af de laveste bindingsenergier pr. nukleon ud af alle stabile nuklider. På grund af dets relative nukleare ustabilitet er lithium mindre almindeligt i solsystemet end 25 ud af de første 32 grundstoffer, selvom dets atomkerner har en meget lav atomvægt.[1] Af lignende grunde har lithium flere vigtige anvendelser indenfor atomfysik. Lithiumatomers transmutation til helium i 1932 var den første fuldt menneskeskabte kernereaktion, og lithium-6-deuterid er fusionsbrændsel i visse typer termonukleare våben.[2]

Lithium og dets forbindelser har forskellige industrielle anvendelser, såsom varmeresistent glas og keramik, lithiumsæbe, flux til jern-, stål- og aluminiumproduktion, lithiumbatterier og lithium-ion-batterier. Disse sektorer står til sammen for anvendelsen af mere end tre fjerdedele af al den lithium, der produceres.

Lithium-batteri

Spormængder af lithium findes i alle organismer. Grundstoffet tjener tilsyneladende ingen livsvigtig biologisk funktion, da dyr og planter fint kan overleve uden det, men det er dog ikke blevet endeligt udelukket, at lithium kunne tjene mindre, uvæsentlige funktioner. Nogle undersøgelser har peget i retning af, at lithium kan være et essentielt sporstof,[3] og at det kan medvirke til at forlænge menneskers liv.[4] Lithium-ionen Li+, anvendt som en af flere lithiumsalte, har vist sig at være en effektiv humørstabilisator ved behandling af bipolar affektiv sindslidelse hos mennesker.

  1. ^ Numeriske data fra: Lodders, Katharina (10. juli 2003). "Solar System Abundances and Condensation Temperatures of the Elements" (PDF). The Astrophysical Journal. The American Astronomical Society. 591 (2): 1220-1247. Bibcode:2003ApJ...591.1220L. doi:10.1086/375492. ISSN 0004-637X. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. november 2015. Hentet 28. juni 2016. Graf på File:SolarSystemAbundances.jpg
  2. ^ Nuclear Weapon Design Arkiveret 26. december 2008 hos Wayback Machine. Federation of American Scientists (1998-10-21). fas.org
  3. ^ Schrauzer, GN (2002). "Lithium: Occurrence, dietary intakes, nutritional essentiality". Journal of the American College of Nutrition. 21 (1): 14-21. doi:10.1080/07315724.2002.10719188. PMID 11838882.
  4. ^ Zarse, Kim; Terao, Takeshi; Tian, Jing; Iwata, Noboru; Ishii, Nobuyoshi; Ristow, Michael (2011). "Low-dose lithium uptake promotes longevity in humans and metazoans". European Journal of Nutrition. 50 (5): 387-9. doi:10.1007/s00394-011-0171-x. PMC 3151375. PMID 21301855.

Lithium

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne